Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
114 Bly. Overfladen dannet Ilte opløses af de svageste Syrer, og alle Blysalte ere giftige. En vigtig Anvendelse gjøres af Blyet til Kugler og Hagel. Kugler støbes i Former, Hagel ved at lade smeltet Bly falde fra store Højder gjennem hullede Trug ned i Vand, bedækket med Olie. De størknede Dråber sorteres og poleres ved at rulles i Tønder med Grafit. Bly il te (Sølverglød) PbO vindes i det store i Sølvværkerne (136); det benyttes til Glas og til Tilberedning af Blysalte. Kulsurt Blyilte (Blyhvidt) PbCOa og svovlsurt Blyilte PbSO< ere hvide Malerfarver. Kromsurt Blyilte PbCrO4 er en gul Malerfarve. Edikesurt Bly- ilte (Blysukker) bruges meget i Farverierne. Ved at riste Sølverglød er- holdes Mønnie PbsCh, der er en smuk rød Malerfarve. Monnie findes undertiden i Naturen. Uagtet Blyet horer til de såkaldte egentlige Metaller, viser det i sine Forbindelser megen Lighed med de alkaliske Jordarters Metaller. I Op- løsninger, såvel sure som alkaliske, frembringer Svovlbrinte et sort uopløseligt Bundfald af Svovlbly. Herved adskiller det sig fra hine. Blyet er ligesom de alkaliske Jordarters Metaller et tomægtigt Grundstof. Aluminium. A127,4. 123. Egenskaber. Et sølvhvidt Metal, der modtager Politur, lader sig forarbejde og holder sig godt i Luften. Vgtf-2,56. Forekomst. Af alle Metaller er Aluminium det, der forekommer i størst Mængde, men det findes aldrig i fri Til- stand. Dets hyppigste Forbindelser er med Ilt. Aluminium- iltet AI2O3 kaldes Lerjord. I ren Tilstand forekommer Lerjorden som Rubin, Saphir og nogle andre meget hårde kostbare Ædelstene. I Forbindelse med Kiselsyre er Ler- jorden overordentlig udbredt og danner en væsentlig Bestanddel af en stor Mængde Bjergarter og Mineralier. Feldspatharterne ere de vigtigste. Den almindeligste af alle Bjergarter er Granit, som består af Feldspath, Kvarts og Glimmer. Ved Feldspatharternes Adskillelse i tidligere Jordperioder er der dannet uhyre Mængder af kiselsur Lerjord, som i Forbindelse med Vand danner Porce 11 ænjord (Kaolin) og er Hoved-