Kemi Til Skolebrug

3 Redskaber (Apparater). 1. De Redskaber, Kemikeren benyttei-, ere i Almindelighed kun få og simple, navnlig når ses hen til Mangfoldigheden af de kemiske Arbejder. Vægtskålen antages at være bekjendt fra Fysikken. Den er uundværlig for Kemikeren, og dens nøjagtige Brug har vist sig overordentlig frugtbrin- gende. Det var imidlertid først i Slutningen af forrige Århundrede, at det blev tilfulde erkjendt, hvilken stor Betydning det har ved alle kemiske Ar- bejder at tage Vægt og Mål med i Betragtning. Vægténheden er det franske Gram. — 10, 100 og 1000 Gram kaldes henholdsvis Dekagram, Hektogram og Kilogram. — Et Kilogram er 2 <u. 0,1, 0,01 og 0,001 Gram kaldes henholdsvis Decigram, Centigram og Milligram. Et Gram er Vægten af en Kubikcentimeter destilleret Vand ved 4°. En Centimeter er Hundrededelen af en Meter. En Meter er omtrent 31/® Fod. En Kubikdecimeter har Navn af en Liter og er altså lig med 1000 Kubikcentimeter. En Liter Vand vejer altså et Kilogram eller 2 S og er ganske lidt mere end en Pot. Varmemåleren (Thermometret) er bekjendt fra Fysikken. — Hundrede- delsvarmemåleren efter Celsius er den i Kemien almindelig brugte. 2. Da Varmen er et af de vigtigste Hjælpemidler, stå Varmeapparater i forreste Række, og hertil benyttes Lamper og Ovne af meget forskjellig Indretning. Lamper benyttes til en stor Mængde Forsøg og Arbejder i det små, og som Brændeniateriale benyttes Spiritus eller Belysningsgas. Fig. i . En Spirituslampe af Glas med enkelt Væge og med omsluttende Prop (Fig. 1) benyttes til svagere Varmegrader. En 6 til 8 Centimeter høj Cylinder af Jernblik kan anbringes om Flammen for at forhindre den fra at vifte. — Forneden er denne Cylinder for- synet med nogle Udsnit, hvorigennem Luften trænger ind, foroven med 3 Spidser, der efter Omstændig- hederne ere bøjede ind- eller udad, hvorpå det Kar, der skal opvarmes, kan anbringes.