Kemi Til Skolebrug

16 Operationer. De ere især hensigtsmæssige, dersom man vil have det i sin Magt til en- hver Tid at afbryde Udviklingen for til en anden Tid at fortsætte den. Fig. 36. Fig. 36 er et Cylinderglas og et almindeligt over den videre Del indsnævret Lampeglas. Dette er forsynet med et Afledningsror og hænger inde i Cylinderglasset ved en Snor over en Krog eller en lille Tridse. Det faste Legeme, til Eksempel Zink, bringes ind i Lampeglasset over Ind- snævringen, det dråbeflydende Legeme, til Eksempel for- tyndet Svovlsyre, i Cylinderglasset. Sænkes nu Lampe- glasset ned i Svovlsyren, vil denne trænge ind til Zinken og Luftudviklingen begynde. Ved at hæve Glasset med Zinken så meget, at denne kommer over Svovlsyren, kan Udviklingen standses, og Ledningsrøret kan afspærres med Vand. Det er en Selvfølge, at Luftstrømmen ikke må have nogen Modstand at overvinde, der er større end Trykket fra Svovlsyrens Overflade til Lampeglassets nederste Rand; thi i så Fald ville nogle Luftblærer gå neden om, og der- efter vil Virkningen ophøre. Fig. 37. Fig. 37 er et U-formet Ror med en kortere og en længere Gren. Den korte Gren har en Indsnævring, og i denne kommes det faste Legeme, og derefter forsynes den med en Hane med Led- ningsrör. I det længere Rør kommes Vædsken. Åbnes nu Hanen, vil Vædsken søge at stille sig lige højt i begge Grenene; den trænger ind til det faste Legeme, og Luftudviklingen begynder. Lukkes Hanen, trænges Vædsken tilbage. Det forstår sig, at Luftstrømmen ikke må have nogen Modstand at overvinde, der er storre end Trykket af Vædskesøjlen i det længere Ror; thi i så Fald ville nogle Luftblærer søge Vej derigjennem og Udviklingen derpå ophøre. For i disse to 'Apparater at forhindre det faste Legeme fra at falde gjennem Indsnævringerne, kan man bedække disse først med nogle større, derefter med nogle mindre Glasskår. 22. Nevtralisation. Der gives en hel Klasse af Legemer, der i Almindelighed, for så vidt de ere opløselige i Vand, have en sur Smag. De kaldes Syrer. En anden Klasse, har der- imod en ejendommelig skarp, ædende Smag, for så vidt de ere opløselige i Vand. De kaldes Baser. Syrer og Baser kunne indvirke således på hinanden, at de gjensidig ophæve hinandens Egenskaber. De siges da at have nevtraliseret hinanden. Der