Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forbrænding.
33
Forsøg. Man ryster noget fint pulveriseret og lidt opvarmet Anti-
monmetal ned i Kl or luft. Der vil fremkomme en Ildregn, og Glasset
fyldes med hvide Dampe af Klor antimon.
Forsøg. På en lille Skäl bringes et Stykke Fosfor ned i
vil antænde sig selv og forbrænde til Klorfosfor.
Forseg. En tændt Brintflamme nedsænkes i Klor-
luft (Fig. 46); den vil vedblive at brænde ined en hvidlig
Flamme. Der dannes en Luftart ved Navn Klorbrinte.
Forsøg. På samme Måde, som Ilt bringes til at brænde
i Brint, kan man få Klor til at brænde deri. Den dannede
Klorbrinte indsuges livligt afVandet, som stiger i Glasset.
Klorbrinten er en Syre; Vand, der bar optaget Klorbrinte,
kaldes Saltsyre og rødfarver blåt Lakmuspapir.
Klorluften indsuges af Vand, men ikke liv-
ligt; den kan derfor vel opsamles i Glas over
Vand, men derved lider man et Tab. Dels på
Grund heraf, og dels på Grund af, at Klor an-
griber Metallerne, kan det ikke opsamles i et
Klorluft; det
Fig. 4fi.
Gasometer; men Strømmen af Klorluft må ved det sidste For-
søg ledes fra selve det Apparat, hvori den udvikles.
Da Klor har en meget ubehagelig Lugt og tillige stærkt angriber Ande-
drætsredskaberne, bor man være meget forsigtig ved Forsøgene dermed.
40. Forbrændingen er langt fra den eneste
kemiske Virkning, hvorved der udvikles Varme. I
Almindelighed kan det siges, at alle kemiske Virkninger
ere ledsagede af Varmefbrandringer.
Ved en kemisk Forening frembringes i Almindelighed
Varme, men den kan også være forbundet med et Forbrug af
Varme. I de færreste Tilfælde når imidlertid Varmegraden til
Glødning, hvorved tillige Lys frembringes; men den frembragte
Varmemængde er desto større, jo større Affiniteten er, eller med
andre Ord, den udviklede Varmemængde er Mål for
Affiniteten. På en Måde kan det siges, at når Stoffer forbinde
sig med hverandre under Varmeudvikling, da er det Affiniteten,
der går bort som Varme.
En kemisk Adskillelse er som oftest forbundet med et
Varmetab, men kan også være ledsaget af en Varmeud-
vikling.
Når der ved en kemisk Adskillelse lides et Varmetab, da
er dette Tab kun tilsyneladende; thi ved en Gjenforening vil
Varmen atter komme frem. Den forsvundne Varme har forsynet
Stofferne med Affinitet; men Affiniteten tabes ved G-jenforeningen.
3