Kemi Til Skolebrug

32 Forbrænding. men andre Kræfter, som Lys og Elektricitet, kunne også være virksomme. Brændbare Stoffer kunne undertiden forbrænde med Ilt, idet denne samtidig udskilles af en kemisk Forbindelse. Forsøg. Smeltes lidt Salpeter i en lille Skål af Porcellæn, og man kaster et Stykke Svovl deri, vil det antændes og som en smeltet Kugle svømme omkring og forbrænde med et blændende hvidt Lys. Forsøg. På smeltet Salpeter kastes et Stykke Trækul; det vil lige- ledes tændes, men vanskeligere end Svovlet. Man kan derfor først bringe en lille Spids deraf til Glødning. Kullet vil snart komme i livlig Brand og hoppe omkring på Salpeteret, indtil det er forsvundet. Det brænder med en rød Flammé, og man vedbliver at kaste Kulstykker på, sålænge Virkningen vedvarer. Den dannede Masse gjemmes til et senere Forsøg. (72.) Salpeter består af Kvælstof, Ilt og Kalium, og såvel Svovlet som Kullet brænder med den Ilt, som lindes deri. Krudt ei' en nøjagtig Blanding af Salpeter, Kul og Svovl; men da de to sidste Stoffer kunne forbrænde med Sal- peterets Ilt, indses Grunden til, at Krudt kan forbrænde uden Luftens Adgang, og at Forbrændingen kan foregå pludselig gjennem hele Massen med Eksplosion ligesom ved Knaldluften. 39. Ved alle de Forbrændinger, der hidtil ere omtalte, har det været Ilten, der indgik Forbindelse med et eller andet Stof. Forbrændingen indskrænker sig imidlertid ingenlunde til Iltforbindelser; tvertimod er den kun en almindelig Virkning af Stoffernes livlige Forening med hverandre, naar den udviklede Varmemængde er saa stor, og Udviklingen foregår så hurtig, at der tillige fremkommer Lys. rig - 45. Forsøg. I et Prøveglas (Fig. 45) opvarmes lidt Svovl sammen med nogle Blyspåner. Pludse- lig vil man se en Glødning gjennemfare Blyet, og v- Ä dette er nu forbrændt med Svovlet. Den dannede V Forbindelse kaldes Svovlbly. For s og. Istedetfor Bly anvender man nogle • Kobber drej spåner, eller noget fint fordelt Kobber, som fås på en Måde, der senere omtales (65). Virk- ningen synes livligere end ved Blyet. Den ved Forbrændingen dannede For- bindelse kaldes Svovlkobber. Forsøg. Der gives en Luftart, som kaldes Klor, og hvis Fremstilling senere omtales. Den har en Vægtfylde, der er omtrent 2V2 Gang så stor som Luftens; den kan altså opsamles i et opretstående Glas. I et med Klorluft fyldt Glas indbringer man en meget tynd valset Kobberplade, eller man lader noget uægte Bladguld falde ned deri. Der finder øjeblikkelig en Antændelse Sted. Ved Kobberets Forbrænding dannes Klorkobber; Blad- guldet består af Kobber og Zink; her dannes tillige Klorzink.