Kemi Til Skolebrug

Forbrænding. 31 Flere Forsøg, der i Grunden ikke ere mere oplysende end dette ene, kunne gjeres med Knaldluft. En Flaske (Fig. 41) fyldes dermed og antændes ved en elektrisk Gnist, enten fra en Ladeflaske elle-r fra et Induktionsapparat. En Blære •fyldes med Knaldluft og tændes på Afstand med en elektrisk Gnist. Sæbe- bobler med Knaldluft kunne antændes svævende i Luften osv. For at skaffe sig Sæbebobler med Knaldluft benyttes en Blære, der ved en Hane er forbundet med en Kridtpibe. (Fig. 42.) Fig. 41. Jt ) i Fig. 42. Fig. 43. Blandes en tilstrækkelig Mængde Brint med atmosfærisk Luft i et nøjagtig inddelt stærkt Glasrør, og Blandingen antændes ved en elektrisk Gnist over Kvægsølv, vil al Ilten forbrænde til Vand, og af den tilbageblevne Luft kan Atmosfærens Iltmængde beregnes. Apparatet Fig. 43 kaldes et Evdiometer. Dersom to Rør (Fig. 44), det ene fra et Gasometer med Ilt, det andet fra et med Brint, føres til én Spids, hvoraf Luft- arterne samtidig udstrømme, kan Blandingen antændes, og man får den såkaldte Knald lu ft flamme. Denne Flamme er kun svagt lysende, men frembringer en overordentlig høj Varmegrad. Platin smelter deri. Bringes en Kalkcylinder ind i denne Flamme, vil den hvidglødende Kalk give et stærkt blændende Lys, der kaldes det Drummondske Lys. 38. Stoffer må for at kunne i n d g å i k e m i s k For- bindelse med hverandre li ave en gj ensidig Til- trækning. Denne Tiltrækning eller Foreningstilbøjelighed kaldes Affinitet. Affiniteten kan så at sige slumre, og Stoffer, der have en stor Affinitet til hverandre, kunne befinde sig i en Træghedstilstand, indtil Affiniteten vækkes ved Omstændigheder, der kunne være meget forskjellige. Ved de omtalte Eksempler på Forbrænding er Varmen den Kraft, der vækker Affiniteten;