Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
30 Forbrænding. Fig. 40. Forsøg. Glasrøret med Spidsen bøjes i et Knæ, og Knæet sættes ned i Vand således, at Spidsen står lodret og rager en Decimeter eller < noget mere over Vandfladen. Efter a.t Brinten er tændt, sættes en korthalset Kolbe, fyldt med Ilt, derover således, at Mundingen lukkes af Vandet. Brinten vil nu brænde livligt, og Vandet vil hurtig stige op i Kolben, idet de ved Forbrændingen dannede Vanddampe fortættes. Glasrørets Spids må til dette Forsøg ikke være for snæver, da den let tilsmeltes ved den stærke Varme. En Platinspids er derfor det bedste. (Fig. 40.) Forsøg. Man leder en Iltstrom igjennem en Spids og overbeviser sig om, at den ikke kan antændes og brænde i Luften. For s og. En Kolbe fyldes med Brint, enten over Vand, eller, da Brinten har en så ringe Vægtfylde, i omvendt Stilling i Luften. (21.) Et tændt Stykke Voksstabel bringes ind i Kolben; det vil øjeblikkelig slukkes, medens Brinten tændes ved Kolbens nederste Rand og brænder lang- somt opad. Kolben føres nu hen over en Iltstrøin, der ledes gjennem et knæb.øjet Ror i Vand, og Mundingen trykkes ned i Vandet. Ilten vil nu tænde^ idet den går gjennem den brændende Brint, medens denne vil slukkes. Ilten vil nu vedblive at brænde i Brinten med en lignende Flamme som før ved det omvendte Forsøg, indtil det stigende Vand når Glasrørets Spids og Flammen slukkes. (Fig. 40.) Man siger i Almindelighed, at Ilten er det ildnærende Stof. Af det sidste Forsøg ses imidlertid, at Brinten nærer Iltflammen. Når to Legemer indgå Forbindelse med hinanden ved Forbrænding, da ei’e de begge lige nødvendige, og det ene er hverken mere ildnærende eller mere brændende end det andet. Når et Stykke Kul brænder, og Ilten i Luften siges at underholde Forbrændingen, kan man egentlig med samme Ret sige, at Ilten i Luften brænder og Forbrændingen underholdes af Kullet. Forsøg. En Flaske, 50 til 100 Kubikcentimeter stor, fyldes 2/s af sit Rumfang med Brint og Vs med Ilt. Blandingen kaldes Knaldluft. Flasken tilproppes under Vand og indvikles for Forsigtigheds Skyld i et Klæde. Holdes nu en Flamme til Mundingen, idet Proppen udtages, vil Luftblandingen forbrænde med et Knald som et lille Pistolskud. Knaldet fremkommer ved den stærke og pludselige Udvidelse af de glödende Luft- arter og den dei’på indtrådte Fortætning af de dannede Vanddampe.