Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Åndedrættet, Ernæringen, Gjæringer og Forrådnelsen.
39
Planternes grønne Dele, navnlig Bladene, ere forsynede
med Redskaber, Spalteåbninger, der nærmere beskrives i Natur-
historien. Kulsyreluften, der er ubrugelig til Dyrenes Åndedræt
og til Forbrændingen, er et af Planternes vigtigste Nærings-
midler. Den indsuges under Indvirkning af Solens Lys og Varme,
Kulstoffet optages, og Ilten frigjøres, og ethvert grønt Blad er
et Ernæringsredskab, der udsuger Kulsyreluften af det stedse
mere eller mindre bevægede Lufthav.
Ved denne Virkning erholde Planterne altså ikke alene et
uundværligt Næringsmiddel; men Luften renses til Brug for det
dyriske Åndedræt og forsynes påny med Ilt.
Vi se således Kulstoffet bevæge sig i et stadigt Kredsløb.
Fra Luften går det over i Planterne; men hvad enten disse nu
tjene Dyrene til Næring, forbrænde eller forrådne, vender Kul-
stoftet dog tidlig eller sent tilbage til Atmosfæren som Kulsyre-
luft, for atter påny at begynde sin Vandring.
47 Et andet Forhold ved dette Kredsløb er af særlig
Interesse.
Vi have set, at, hvad enten Kulsyreluften dannes på den
ene eller på den anden Måde, udvikles der stedse Varme, og
denne Varmemængde står i ligefremt Forhold til den forbrugte
Kulstof- og Iltmængde. Når Kulsyreluften ved Planternes Er-
næring atter adskilles, optages eller bindes Varme, eller med
andre Ord, Varmen omdannes til Affinitet, der atter
senere kan omdannes til Varme, når Planternes Kulstof påny om-
dannes ti] Kulsyreluft. Planten er således ikke alene i snevrere
Betydning et Næringsmiddel for Dyrene; men den opsparer til-
lige af Solvarmen den Varmemængde, som senere er uundværlig
ved Ernæringen og hele den dyriske Organismes Udvikling.
Det er bekjendt nok, at det er Solens Varme, der frem-
bringer Luftstrømningerne, og at det altså middelbart er den,
der frembringer Bølgegangen på Havet. Det er ved Solens
Varme, at Vandet fra Have og Søer fordamper for atter at falde
ned som Regn eller Sne eller udskille sig som Dug eller Tåge.
I Korthed kan det siges, at al Bevægelse i den livløse Natur,
som foregår på Jordens Overflade, skyldes Solen. Vi indse nu
også, at Solens Varme og Lys frembringe middelbare Virkninger,
der ere niere skjulte. Det er Solens Varme og Lys, der er
Kilden til Varmen på vore Ildsteder, og det er den, der, flere
Gange omdannet, frembringer al den mekaniske Kraft, der ud-