Kemi Til Skolebrug

46 Forkulning, tor Destillation og Flammen. 54. Flammens lysende Egenskab beror på, at der er faste Legemer tilstede, der i glødende Tilstand kaste Lyset til alle Sider. I vore almindelige Lys og Lamper er det udskilt Kul, der gjør denne Tjeneste. Knaldluftflammen lyser kun sva.gt, fordi der tindes ingen faste Bestanddele; bringes disse tilstede som ved det Drummondske Lys, bliver Lysevnen meget stor, fordi der nu findes faste glødende Dele i Forening med en meget høj Varmegrad. Kulilte brænder med en bla svagt lysende Flamme til Kulsyreluft; den udskiller intet Kulstof. Når et Lys eller en Lampe oser, er det på Grund af en ufuldstændig Forbrænding, der som oftest har sin Grund i et mangelfuldt Lufttræk. En Petroleumslampe vil ose, når Glasset aftages, dersom den ikke er forsynet med en særegen Brænde]’, der forøger Luftens Tilstrømning. Der behøves en høj Varmegrad for at antænde luftformige Kulbrintearter, hvilket ikke modsiges der- ved, at de let tændes ved en Flamme; thi denne har netop en høj Varmegrad. Strømmer der Belysningsgas ud af en Brænder, vil Gassen ikke tændes ved en stærkt glødende Spån; men den tændes let af en Flamme. Forsøg. Holdes et tæt Næt af Metaltråd ned på en Flamme, vil denne derved afskjæres fra at brænde ovenfor Nættet, selv om dette bliver glødende. Tændes den derimod ovenfor Nættet, vedbliver den at brænde på begge Sider. Holdes Nættet over cn Gasstrøm, kan Gassen tændes ovenfor Nættet, uden at den tændes nedenfor. På disse Forsøg grunder Davys Sikker- hedslampe sig, og på det sidste grunder sig vore Gaskogelamper med Næt over. Gassen blander sig under Nættet med Luft, og Flammen bliver derved mindre lysende, men mere varmende. Vil man opvarme en Vædske i et Glas ved Hjælp af en Lampe, men undgå Flammens direkte Virkning på Glasset, kan dette anbringes over et fint Næt af Metaltråd. 55. Ved Blæserøret bringes en Luftstrøm ind i Flammen, hvorved Forholdet på en Måde bliver det omvendte af det ved en almindelig Flamme. Ved Anvendelsen af Blæserøret kan der frembringes forskjellige Virkninger, eftersom det Legeme, der ophedes, bringes i den indre kulstofrige eller i den ydre kul- stoffattige Flamme. Ligesom ved den almindelige Flamme har den ydre Blæserørsflamme en høj Varmegrad, men er kun lidet lysende. Ved mange tekniske Arbejder er det især Flammens Varme, der benyttes, og man anvender da særegne Ovne, der kaldes