Kemi Til Skolebrug

Forkulning, tor Destillation og Flammen. 45 Antændelsesvarmegraden for Ku] er overordentlig forskjellig; men som almindelig Regel gjælder det, at jo højere den Varmegrad har været, for hvilken Kul have været udsatte, desto vanskeligere antændes de. Dette grunder sig tildels derpå, at Kullet, uagtet det er usmelteligt, dog ved en højere Varme- grad bliver tættere og kommer ti] at lede Varmen bedre (35). Vi have i Kemien mange Eksempler på, at et Legeme, uden at smelte, dog bliver tættere ved Opvarmning og på Grund deraf får andre Egenskaber. Stærkt brændte Kul indsuge ikke Luften sa begjærlig som let brændte. 53 Flammen. Når et Legeme forbrænder i luftformig Tilstand, brænder det med Flamme. I vore Lys og Lamper underkastes Talgen, Stearinen eller Olien i Grunden først en tør Destillation, og de udviklede luft- formige Stoffer, Kulbrinte og Kulilte, forbrænde straks efter Dannelsen, medens man ved Gastilberedningen har adskilt denne fra Forbruget. Betragter man Flammen af et brændende Stearin- Fig. 49. lys (Fig. 49), vil man se, at den består af forskjel- . lige Lag. Nederst smelter Stearinen og suges op i Vægen ved Hårrørsvirkningen. Noget højere oppe ZA\ begynder Gasproduktionen, og man har en mørk ,7 V\ Kjærne a udfyldt med brændbare Gasarter, nedentil i A\\ omgivet med en svagt lysende blålig Rand. Denne æ \l; blålige Rand er Kulilte, der her brænder til Kul- syreluft. Ved Varmen blive nu de dannede Kul- p——n brintearter sønderlemmede, idet der udskilles Kulstof, der i glødende og brændende Tilstand danner Flammens egentlig lysende Del b udenom den mørke Kjærne. Yderst om Flammen findes en svagt lysende Kappe c, der ikke ses uden ved nøje Betragtning. Her foregar Forbrændingen fuldstændig, og .Varme- graden er højest, hvilket kan ses ved at bringe en fin Platin- tråd ind deri; den vil da blive hvidglødende, medens den ikke når så høj en Varmegrad i Flammens øvrige Dele. Forsøg. Man bringer et Stykke koldt blankt Jern eller andet Metal ind i Flammens lysende Del. Det udskilte Kul vil sætte sig som Sod på Jernet, der bortleder den til Forbrændingen fornødne Varme. Forsøg. Et, en Decimeter langt, ikke altfor snævert Glasrør bringes ind i Flammens mørke Kjærne og holdes i en noget skrå Stilling. Man kan nu tænde de udviklede Luftarter ved Rørets anden Ende.