Kemi Til Skolebrug

44 -Forkulning, tør Destillation og Flammen. Benkul anvendes i det store til Affarvning, navnlig i Sukker- raffinadeiierne. De tilberedes ved Forkulning af Dyrenes Knogler og indeholde, foruden en stor Mængde Askebestanddele, Kvæl- stof. Benkul bruges også på andre Måder, f. Ekspl. til Blank- sværte. Også T i æ k u 1 \ irke aftarvende ; men de ei’e mindre virk- somme end Benkul. 51. Kul besidde i høj Grad den Egenskab at indsuge og fortætte Luftarter. Forsøg. Et rummeligt Prøveglas eller en lille Glasklokke fyldes over Kvægsølv med Kulsyreluft eller en Luftart, som kaldes Svovlbrinte, eller med almindelig Belysningsgas. Et Stykke glødende Trækul slukkes i Kvæg- sølvet, og man lader det stige ind i Glasset. Man vil nu se, at Kvægsølvet stiger i Glasset og Luften forsvinder. Friskbrændte men svagt glødede Kul indsuge Luftarter med stor Livlighed, og derved at Luften kommer til at indtage et mindre Rumfang, frembringes Varme. Denne Varmeudvikling skal endog kunne stige så højt, at Kullene kunne antændes, när de ere tilstede i større Mængde. Denne Evne lios Kullet til at indsuge og fortætte Luft- arter, en Evne, som forøvrigt alle porøse Legemer besidde i større eller mindre Grad (138), står i Forbindelse med Kullets Evne til at befri Luften fra skadelige Luftarter og til at bevare organiske Stoffer mod Forrådnelse. Mange ildelugtende og for Sundheden skadelige Luftarter ere Brintforbindelser, som Svovlbrinte, Fo s for brinte og Kulbrinte. Samtidig med disse Luftarter indsuger Kullet Ilt, og i Kullets små Mellemrum og på Overfladen vil nu en Iltning eller en langsom Forbrænding finde Sted. Slimet og rådent Vand kan lenses med K.ul. Vandtøndør til Skibsbrug forkulles indvendig, og fersk Kjød, nedpakket i Kulpulver, holder sig længe frisk. 52. De ved Forkulningen frembragte Kul indeholde alle det organiske Legemes mineralske Bestanddele, der danne Asken. Kullet beholder i Almindelighed den ydre Form af det Legeme, hvoraf det er frembragt, og forandrer den da ikke ved en nok så høj Varmegrad. Kul er usmelteligt, og da det ikke har nogen selvstændig ydre Form, kaldes Kul, frembragt ved Forkul- ning, formløst (amorft) i Modsætning til Kul, der forekommer i aturen i bestemte Krystalformer.