Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Forkulning, ter Destillation og Flammen. 43 For at vinde Belysningsgas underkastes Stenkul en tør Destillation i lukkede halvcylinderformede Jern- eller Lerretorter. Efter Afkjøling i passende Apparater, hvorved Stenkulstjæi’en og en vandig Vædske fortættes, renses Gassen ved Afvaskning og på anden Måde, hvorpå den ledes til Gasbeholderen for der- fra at fordeles gjennem Ledningsrørene. Gasbelio Ideren er en stor omvendt Klokke, der holdes i Ligevægt med en Mod- vægt og er afspærret med Vand. Den er forfærdiget af sammen- nittede Jernplader. 50. Det Stof, der ved Forsøget med Pennefjedrene i Prøveglasset farvede Lakmuspapir biat, er en luftformig For- bindelse af Brint og Kvælstof, der kaldes Ammoniak. Den er i Forbindelse med Vand en stærk Base med en ejen- dommelig gjeiinemtrængende Lugt. Vand, der indeholder Am- moniak, kaldes Ammoniakvand, eller i daglig Ta]e Sal- miakspiritus. Stenkul indeholde kun lidt Kvælstof;, men meget store Mængder af Ammoniakvand vindes desuagtet ved Tilvirkningen af Belysningsgas. Stenkulstjæren er en lilanding af mange forskjellige Kulbrintearter, hvoraf nogle indeholde Ilt. De nu så bekjendte Anilinfarver tilberedes af Stenkulstjæren og ere kvælstof- holdende. Kulstof og Brint indgå en stor Mængde Forbindelser med hinanden. De mest brintholdende ere Luftarter, de mere kul- stofholdende ere flydende, og de, der indeholde mest Kulstof, ere faste Legemer, som Para fin. Sten o lien, Petroleum, der nu er et så almindeligt Brændemateriale, er en tyndtflydende Kultjære, der sandsynligvis er fremkommen ved en naturlig tør Destillation af Stenkul. Stenolien i naturlig Tilstand indeholder forskjellige Kulbrinte- arter. Den forekommer i Selskab med og indeholder luftformige Kulbrinter og må, før den bringes i Handelen, befries fra de mest flygtige. Når Kulbrintearter, der ere rige på Kulstof, udsættes for en højere Varmegrad, blive de mere kid.stoffattige, eftersom Varmen stiger, idet der udskilles Kulstof. Det Kul, der findes aflejret i tykke Lag på Siderne af gamle Gasretorter, er udskilt på denne Måde, og på Grund af den store Tætlied leder det Elek- triciteten godt og bruges til galvaniske Apparater.