Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Forkulning, tor Destillation og Flammen.
udviklingen er ophørt, har man tilbage i Retorten Kul, der ere
glinsende og have Savspånernes Form.
Fors o g. Et Prøveglas fyldes halvt med Savspåner og opvarmes, indtil
Størsteparten af »Brand olie ru ere udviklede. Efter nogen Afkjøling ind-
sættes i Mundingen et til en Spids udtrukket Glasrør, og man opvarmer påny.
Der vil nu udvikle sig de omtalte Luftarter, som kunne antændes. De brænde
med en ikke stærkt lysende Flamme. Sættes Røret i, før det ved Destillationen
dannede Vand er borte, vil der samles Vanddråber i Spidsen, hvorved den
antændte Luftstrøm slukkes.
Forsøg. Istedetfor Savspåner kommes lidt grovt stødt Stenkul
B i Prøveglasset. De udviklede Luftarter brænde med en stærkt lysende
men sodende Flamme.
1. lorsøg. Nogle Stykker Pennefjeder eller noget Hornaffald
I kommes i Prøveglasset. Det samme vil vise sig. Flammen er
I lysende og sodende; men den Vædske, som dannes tilligemed Tjæren,
j farver redt Lakmuspapir blåt. Den samme Virkning på Lakmus-
|<L., papiret ville Dampene fra Stenkullene have; men den viser sig idet-
mindste ikke altid så tydelig.
Forsøg. En Fyrrepind antændes og holdes opret, idet der
sænkes et Prøveglas ned over den. Den vil nu slukkes og forkulle
inde i Prøveglasset, medens Flammen vedbliver at brænde neden om.
(Fig. 47.)
49. Når et organisk Legeme ophedes i lukkede Kar, indtil
det destrueres, og de dannede flygtige Forbindelser opsamles,
får Handlingen Navn af tør Destillation.
Sker Ophedningen ikke i lukkede Kar, og de udviklede Bi-
produkter gå bort i Luften, kaldes den Forkulning.
Fig - 48, Forkulning’ af Træ foretages i det
store ved at opstable Træet i »Miler«,
48’ det s^e i halvkugleformede
Stakke omkring en Pæl i Midten. Stakken
dækkes med Græstorv, Pælen trækkes op,
og gjennem Hullet, eller ogsaa forneden
af Stakken sker Antændelsen ved Gløder.
Ved at afdække og tildække Milen på passende Steder, ledes
Lufttrækket, og noget af Brændet opofres for at tilvejebringe
den Varme, hvorved det øvrige forkulles. Af Røgens Farve og
Mængde bedømmer Kulsvieren, hvor Forkulningen er fuldendt,
og hvorledes Lufttrækket bør ledes. Efter endt Arbejde til-
dækkes det hele og står nu hen til Afkjøling.
Forkulning af Stenkul ti] Kokes eller Cinders sker dels
i egne Ovne, dels vindes de som et værdifuldt Biprodukt ved
Tilberedning af Belysningsgassen.