Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
42 Forkulning, tor Destillation og Flammen. udviklingen er ophørt, har man tilbage i Retorten Kul, der ere glinsende og have Savspånernes Form. Fors o g. Et Prøveglas fyldes halvt med Savspåner og opvarmes, indtil Størsteparten af »Brand olie ru ere udviklede. Efter nogen Afkjøling ind- sættes i Mundingen et til en Spids udtrukket Glasrør, og man opvarmer påny. Der vil nu udvikle sig de omtalte Luftarter, som kunne antændes. De brænde med en ikke stærkt lysende Flamme. Sættes Røret i, før det ved Destillationen dannede Vand er borte, vil der samles Vanddråber i Spidsen, hvorved den antændte Luftstrøm slukkes. Forsøg. Istedetfor Savspåner kommes lidt grovt stødt Stenkul B i Prøveglasset. De udviklede Luftarter brænde med en stærkt lysende men sodende Flamme. 1. lorsøg. Nogle Stykker Pennefjeder eller noget Hornaffald I kommes i Prøveglasset. Det samme vil vise sig. Flammen er I lysende og sodende; men den Vædske, som dannes tilligemed Tjæren, j farver redt Lakmuspapir blåt. Den samme Virkning på Lakmus- |<L., papiret ville Dampene fra Stenkullene have; men den viser sig idet- mindste ikke altid så tydelig. Forsøg. En Fyrrepind antændes og holdes opret, idet der sænkes et Prøveglas ned over den. Den vil nu slukkes og forkulle inde i Prøveglasset, medens Flammen vedbliver at brænde neden om. (Fig. 47.) 49. Når et organisk Legeme ophedes i lukkede Kar, indtil det destrueres, og de dannede flygtige Forbindelser opsamles, får Handlingen Navn af tør Destillation. Sker Ophedningen ikke i lukkede Kar, og de udviklede Bi- produkter gå bort i Luften, kaldes den Forkulning. Fig - 48, Forkulning’ af Træ foretages i det store ved at opstable Træet i »Miler«, 48’ det s^e i halvkugleformede Stakke omkring en Pæl i Midten. Stakken dækkes med Græstorv, Pælen trækkes op, og gjennem Hullet, eller ogsaa forneden af Stakken sker Antændelsen ved Gløder. Ved at afdække og tildække Milen på passende Steder, ledes Lufttrækket, og noget af Brændet opofres for at tilvejebringe den Varme, hvorved det øvrige forkulles. Af Røgens Farve og Mængde bedømmer Kulsvieren, hvor Forkulningen er fuldendt, og hvorledes Lufttrækket bør ledes. Efter endt Arbejde til- dækkes det hele og står nu hen til Afkjøling. Forkulning af Stenkul ti] Kokes eller Cinders sker dels i egne Ovne, dels vindes de som et værdifuldt Biprodukt ved Tilberedning af Belysningsgassen.