Kemi Til Skolebrug

Flere Forseg og foreløbige Forklaringer. 53 Forsøg. Et Porcellænsrør fyldes med frisk glødede Kulstykker og lægges gjennem en Ovn (Fig. 53). Den ene Ende sættes i Forbindelse med en Flaske, der indeholder Kulsyreluft, den anden med en med Vand fyldt Flaskes nederste Hals, der står under Vand. Når Reret er stærkt glødende, trykkes, ved en Strøm af nogenlunde varmt Vand, Kulsyreluften langsomt over Kullene. Vandet bør ikke være koldt; det indsuger da en Del Kulsyre- luft. Man vil se, at Luften efter at være gået over Kullene er vokset til det dobbelte Rumfang, kan antændes og brænder da med en smuk blå Flamme. Når Luften af Atmosfæren træder ind ved Risten i en Ovn, dannes der ved Forbrændingen først Kulsyreluft. Idet denne går igjennem de stærkt glødende Kul, forbrænder den til Kul- ilte; men denne forbrænder atter i Ovnens øverste Del til Kulsyreluft og giver den blå Flamme, der ofte iagttages øverst på Ildstedei’ med en høj Varmegrad. Kulilte er ligefrem giftig for Åndedrættet og er ofte Arsag til de bekjendte Forgiftninger ved Kulos. 62. Da Kvægsølv kan iltes i Luften ved sit Kogepunkt, men atter reduceres ved en højere Varmegrad, kunde der være nogen Grund til at antage, at Jernilte, Blyilte, Kobberilte og andre Metalilter atter vilde reduceres, når kun Varmegraden blev tilstrækkelig høj. Dette bekræftes imidlertid ikke af Er- faringen. Derimod kunne disse Ilter reduceres, når de ved højere Varmegrader komme i Berøring med Stoffer, der under disse Omstændigheder have en størreAffi nitet til Ilten, end denne har til Metallet. Sådanne Stoffer kaldes Reduktions midler og ere især- deleshed Kulstof og Brint. I mange Tilfælde kan et Metal reducere et andet af sin Forbindelse, idet de bytte Plads.