Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
56 Flere Forsøg og foreløbige Forklaringer. 65. Brinten virker i mange Tilfælde som et kraftigt Reduktionsmiddel. Fig. 54 . For s og. Et Glasror fyldes tildels med sort Kobberilte og sættes i Forbindelse med et Apparat, hvorfra der kan føres en, gjennem Svovlsyre eller Klorkalcium eller gjennem begge Dele, veltorret Brintstrom (Fig. 54). Bringes nu Glasroret med Kobberiltet til svag Glødning, og Brinten ledes derover, vil den sorte Farve snart forsvinde og Kobberet reduceres (107) til et mat rødligt Pulver, der ved at trykkes i en Morter antager Kobberets Farve og Glans (97). Brinten har her byttet Plads med Kobberet, og dens Iltforbindelse Vandet samler sig i Rørets koldere Del som Vanddråber, af hvilken Grund Røret helst må gives en noget lieldende Stilling, for at Vandet ikke ved at løbe tilbage skal sprænge det varme Glas. Det indses let, at man ved at veje Røret med Kobberilte før og efter Forsøget, samt ved at opsamle det dannede Vand på passende Måde, kan Lestemme Kobberiltets Sammensætning. Det på denne Måde reducerede Kobber er vel skikket til at anvendes ved det tidligere omtalte Sugningsforsøg (56), som og til at vise Kobberets Forbrænding i Svovldampe (39). Kulstof, Brint og Kulbrinte, men især Kulstof, be- nyttes i det store til at reducere de i Naturen som Iltforbin- delser forekommende Metaller. 66. Brinten er i mange Tilfælde istand til at bytte Plads med et Metal. Forsøg. Et Stykke Kalium kastes på Vand i en lille Skål. Det vil øjeblikkelig bryde i Brand og svømme, brændende med en rød Flamme, om- kring på Vandfladen, indtil det ér forsvundet (107). Fors og. Istedetfor Kalium gjores Forsøget med Natrium. Istedetfor at tænde sig vil det i Almindelighed kun udsende nogle små gule Gnister. Er Vandet varmt eller Vandmængden kun ringe, tænder det sig og brænder med en gul Flamme, medens det ligesom Kalium tilsyneladende forsvinder (107). Ved disse Forsøg har en Del Vand spaltet sig i Brint og i det tidligere (61) omtalte Hydroksyl, der indeholder halv såmegen Brint som Vandet. Kalium og Natrium have her indtaget Brintens Plads og danne med Hydroksylet Forbindelser, der kaldes Kalihydrat og Natronhydrat