Kemi Til Skolebrug

Flere Forsøg og foreløbige Forklaringer. 57 eller i Almindelighed simpelthen Kali og Natron. I det første Forsøg brænder den Brint, der udvikler sig, straks til Vand, i det andet går den i Almindelighed bort som Luft. Kali og Natron ere let opløselige i Vand, og Opløs- ningerne have en ædende Smag og farver rødt Lakmuspapir blåt. Inddampes Opløsningerne til Tørhed og smeltes i en lille Sølvskål, får man Kali og Natron som hvide Legemer, der med Begjærlighed tiltrække Fugtighed af Luften. De ere stærke Baser. Man kan opsamle den udviklede Luft og vise, at det er Brint. Fig. 55 . Forsøg. Et Prøveglas fyldes med Kvægsølv, og et ® Stykke Kalium eller Natrium lægges derpå. Fig. 55. Glasset lukkes med en Finger og stilles omvendt i Kvægsølv. Ved et spidst Glasrør bringes nogle Dråber Vand ind under wd Glasset, og når de ere stegne op, vil en livlig Udvikling af Luft begynde. Der finder her ingen Antændelse Sted, da der ingen fri Ilt er tilstede, hvormed Forbrændingen kan foregå; men den udviklede Luft kan antændes og brænde. 67. Mange andre Metaller kunne således indtage Brintens Plads i Vandet; men der fordres for de fleste en højere og for nogle en meget høj Varmegrad. Forsøg. Et Jernrør fyldes med Jern filspåner og lægges gjennem en Ovn, Fig. 56. Den ene Ende forbindes med en Kogeflaske med Vand, den anden med et Ledningsrør, der fører til et Gasometer. Når Jernrøret er blevet glodende, bringes Vandet i Kog, og der vil snart vise sig en livlig Udvikling af Brint, idet Jernfilspånerne indgå Forbindelse med Ilt til Jernilte. Zink forholder sig som Jern; men da Zinken smelter i Røret, er Forsøget ikke let at gjøre. 68. Ved almindelig Varmegrad vil hverken Jern eller Zink adskille Vand. Indeholder Vandet derimod nogen Svovlsyre, vil en Udvikling af Brint finde Sted.