Kemi Til Skolebrug

Flere Forsøg og foreløbige Forklaringer. 67 skrues, og Blandingen dækkes med et Las? læsket Kalk. Kolben eller Gryden forsynes med et Aflednings- og et Sikkerhedsrør. Det sidste afspærres med lidt Kvægsolv, det første fores til en lille tom Kolbe. Fra Kolben fores et andet Rer til en lille Wulfsk Flaske med lidt opløst Natron- eller Baryt- hydrat, og derfra fores et Ledningsror til en anden større Wulfsk Flaske, der indeholder det Vand, der er bestemt til at optage Ammoniakluften (Fig. 61). Den sidste Flaske afkjøles godt. Der gives først svagere, senere stærkere Varme, indtil Luftudviklingen ophører. Fig. 61. » Den tomme Kolbe tjener til at optage Vanddampe, der, fortættede i den første Wulfske Flaske, vilde overfylde denne. Baryt- eller Natronhydratet tjener til at tilbageholde Kulsyre, som Kalken muligvis kunde indeholde, og som let forener sig med Ammoniakluften. 78. Ammoniakvand bruges meget til at udskille andre Baser af Saltenes Opløsninger. Nogle således udskilte Baser opløses i et Overskud af Ammoniak, til Eks. Zinkilte, Kob- berilte og Sølvilte; andre, som Blyilte, derimod ikke. Da Vand indsuger mere end 600 Gange sit Rumfang af Ammoniakluft, må denne opsamles enten over Kvægsølv eller, paa Grund af sin ringere Vægtfylde, i en tør omvendt Flaske. Forsøg. En Flaske med Ammoniakluft lukkes med Fingeren og åbnes under Vand. Den vil fyldes med stor Voldsomhed, og er Vandet farvet med Lakmus, der ved en Dråbe Saltsyre er givet et rødligt Skær, vil det atter få sin blå Farve. Intet Amm o ni aksalt tåler Glød hede, uden enten at sublimere uforandret eller at adskilles. Forsøg. Lidt tort Salmiakpulver kommes i et Prøveglas og op- varmes. Uden at smelte vil det sublimere og sætte sig som en fast Skorpe i Rørets koldere Del. 5*