Kemi Til Skolebrug

Krystaller. 73 mekaniske Bjergarter. De første skylde i Reglen vulkanske og kemiske Kræfter, en Smeltning og en Afkjøling, deres Dannelse, — de sidste ere derimod hovedsagelig dannede ved Vandets Virkninger. De vise i Almindelighed en tydelig Lag- deling, idet de, opslemmede i Vandet, have afsat sig således, at de grovere og mere vægtfyldige Dele ere aflejrede først, og der- næst de finere og mindre vægtfulde. Til mekaniske Bjergarter må Ler og Sand, som ved en senere Hærdning eller ved Tilkomst af et kemisk Bindemiddel kunne være omdannede til Sandsten og Lerskifer, henregnes. De mekaniske Bjergarter kunne senere være stærkt påvirkede af Varme, og de kunne da vise sig mer eller mindre krystallinsk i Brudet, medens Lagdelingen endnu tydelig kan ses. Der gives således en Overgang mellem disse to Slags Bjergarter. Når Overgangen fra den flydende til den faste (orm er sket med tilstrækkelig Langsomhed, ville de enkelte Mineralier, hvoraf Bjergarterne ere sammensatte, ofte være krystalliserede, og man finder i Naturen vel uddannede Krystaller, hvis Tilblivelse skyldes de samme Virkninger i det store, som dem, vi i det små kunne underkaste Stofferne i vore Laboratorier. Kulsur Kalk, der har været opløst i kulsyreholdende Vand, findes dels som en krystallinsk Masse i Drypsten, dels som vel udviklede Kry- staller i Kalkspath. I Form af Marmor har den kulsure Kalk et krystallinsk Brud. I Por fyren, en Bjergart, der skylder den vulkanske Ild sin Dannelse, findes feldspath- kry s taller, der ere dannede ved en langsom Afkjøling> °g flere krystalliserede enkelte Mineralier ere åbenbart dannede ved en Sublimation. 85. Såvel de Krystaller, der findes i Naturen, som de, der ere dannede ved Konst, vise en stor Mangfoldighed af Formei’; men desuagtet lade de sig dog alle henføre til visse Grupper, Krystalsystemer, Og Krystaller, der tilsyneladende ere meget forskjellige, må otte henføres til samme System. Man antager i Almindelighed 6 Krystalsystemer, og til hvilket System en Krystal hører, bestemmes ved visse Linier, der tænkes dragne gjennem Krystallens Midtpunkt, med Hensyn til hvilke Sidefladerne ere stillede symmetrisk. Disse Linier kaldes Akser, og deres Antal, Forholdet mellem deres Længder og deres Stilling til hverandre, bestemmer, til hvilket System en Krystal hører.