Kemi Til Skolebrug

72 Krystaller. 83. Det er omtalt (15) og vist (68), at forskjellige Salte kunne udkrystallisere af en Opløsning; men Krystaller kunne også dannes på anden Måde. Forsøg. 100 til 200 Gram Svovl smeltes ved svag Varme over en Lampe i en Porcellænsdigel. Når alt er smeltet, tages Lampen bort; det er da gult og tyndtflydende. Under Afkjølingen vil man se, at der danner sig lange nåleformede Krystaller, der skyde ud fra Diglens Sider, og efter nogen Tids Forlob er der dannet en Skorpe på Overfladen. Man stikker nu Hul på denne og helder det endnu flydende Svovl fra. Efter fuldstændig Afkjoling borttages Skorpen, og man vil nu finde en stor Mængde smukke nåleformede Krystaller i Diglens Indre. På lignende Måde kan man få et metallisk Stof ved Navn Vismuth i smukke Krystaller, og flere andre Metaller kunne krystallisere. Udsmeltes Zink i en nogenlunde tyk Plade, vil man i Brudet kunne se, at der under Afkjølingen har været en Bestræbelse efter at krystallisere. Når denne Bestræbelse tydeligt spores hos et Legeme, uden at Krystallerne ere komne til Udvikling, kaldes Legemet kry- stallinsk. Forsøg. Af et Stof ved Navn Jod kommes lidt i et tørt Prøveglas, og man opvarmer over en Lampe. Der udvikles meget smukke violette Dampe, der sætte sig som Krystaller på Glassets koldere Steder. Gjøres Forsøget på samme Måde med lidt Zinnober eller Salmiak, ville disse Legemer sublimere op til en sammenhængende Masse, der har et krystallinsk Brud. Der er således tre fra hverandre forskjellige Måder, hvorpå Krystaller kunne dannes; de kunne udskilles af en Opløsning, de kunne dannes ved Afkøling af et smeltet Legeme, og de kunne dannes ved Sublimation. 84. En stor Mængde Bjergarter vise et krystallinsk Brud og kaldes krystallinske Bjergarter i Modsætning til de