Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Krystaller. 77 og da nærbeslægtede Stoffer ofte krystallisere i det samme System, afgive Krystalformerne et godt Hjælpemiddel til at be- dømme et Legemes Sammensætning. 89. Slår man en Krystal i Stykker, da vil det vise sig, at den lettere kløves i visse Retninger end i andre. Retningen af de Flader, hvori Krystallen lettest kløves, er afhængig af Aksernes Stilling til hverandre i det System, hvortil Krystallen hører. Man kalder dem Gj e nnem gan g s fl a d e r. Forsøg. Kalkspath er et Rhomboeder. Et Stykke deraf slås itu, og man vil sé, at det deler sig i en Mængde mindre Rhomboedre. Selv når Delingen er fortsat så vidt, at Formen kun kan iagttages under et For- størrelsesglas, vedbliver den at være den samme, og der er Grund til at an- tage, at selv de allermindste Dele, hvori en Kalkspathkrystal kan deles eller vel endog kun tænkes delt, vil vedblive at være Rhomboedre. Et og samme Legeme kan undertiden under forskjellige Forhold krystallisere i to forskjellige Systemer. Diamant, som er rent Kulstof, krystalliserer i det regulære System, Grafit, der ligeledes er rent Kulstof, i det heksagonale. Smeltet Syovi, som afkjøles, krystalliserer i det monokliniske System, Svovl, opløst i Svovlkulstof, i det rhombiske. Kulsur Kalk forekommer i to Krystalformer, som Kalk- spath, der er heksagonalt, og som Aragonit, der er rhombisk. Sådanne Stoffer kaldes dimorfe. 90. Legemer, der ikke kunne antage Krystalform, kaldes amorfe. Kulsur Kalk i Form af Kridt er et amorft Legeme, ligeledes Trækul og Stenkul. Forsøg. Noget Svovl smeltes i en lukket Digel og opvarmes derpå mere. Svovlet, som straks efter Smeltningen var gult og tyndtflydende, bliver nu snart brunt og tyktflydende. Man hælder nu Massen hurtig i koldt Vand, og efter Afkjolingen er den endnu brun, seig, og kan æltes. Svovlet er nu i en amorf Tilstand. Smeltes det påny, vil det ikke krystallisere ved Af- kjøling. Ved Sublimation, eller ved at henligge i længere Tid, kan det atter blive gult og antage sine oprindelige Egenskaber. Legemer, der krystallisere i samme Former, kaldes isomorfe.