Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Kemiske Theorier, Tegn og Formler.
91. Legemer, som man ikke har været istand til at ad-
skille i uensartede Bestanddele, kaldes Grundstoffer. Eks-
empler herpå ere Ilt, Brint, Kulstof, Svovl, Jern, Zink,
Kalium o. s. v.
Grundstoffernes Antal er nogle og treds; men en stor
Mængde har en så ringe Betydning, såvel i Naturen som i det
daglige Liv, at de her aldeles ikke skulle omtales. Deres
Navne ville imidlertid findes anførte i efterfølgende Fortegnelse.
Til forskjellige Tider har man anset forskjellige Legemer,
der nu vise sig at være sammensatte, som Grundstoffer. Således
antog man, før den elektriske Strøms kemiske Virkninger (82)
vare bekjendte, Kali for et Grundstof. På samme Måde be-
tragtedes en stor Mængde andre Stoffer, der nu, efterat en ny
Form for den adskillende Kraft var funden i Elektriciteten, viste
sig som delelige i uensartede Bestanddele.
Det er således ingenlunde afgjort, at de Stoffer, vi nu be-
tragte som Grundstoffer, i Virkeligheden ere det; men så meget
kan imidlertid siges med nogenlunde Sikkerhed, at hvis de
Legemer, vi nu anse for Grundstoffer, ikke ere det, da må der
til deres Adskillelse udfordres hidtil ukjendte Virkningsfonner
for den kemiske Kraft.
Gi’undstofferne inddeles i Metaller og ikke metalliske.
De sidste kaldes Metalloider. Denne Inddeling har imidlertid,
som senere skal vises, ingen skarp Grænse.
92. Såvel Grundstofferne, som de kemisk sammensatte
Stoffer, kunne som bekjendt deles ad mekanisk Vej, og Er-
faringen viser ikke nogen Grænse for Deleligheden.
Af forskjellige Grunde antager man imidlertid, at der må
gives en sådan Grænse, og at der må gives overordentlig små