Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
78 Kemiske Theorier, Tegn og Formler. 91. Legemer, som man ikke har været istand til at ad- skille i uensartede Bestanddele, kaldes Grundstoffer. Eks- empler herpå ere Ilt, Brint, Kulstof, Svovl, Jern, Zink, Kalium o. s. v. Grundstoffernes Antal er nogle og treds; men en stor Mængde har en så ringe Betydning, såvel i Naturen som i det daglige Liv, at de her aldeles ikke skulle omtales. Deres Navne ville imidlertid findes anførte i efterfølgende Fortegnelse. Til forskjellige Tider har man anset forskjellige Legemer, der nu vise sig at være sammensatte, som Grundstoffer. Således antog man, før den elektriske Strøms kemiske Virkninger (82) vare bekjendte, Kali for et Grundstof. På samme Måde be- tragtedes en stor Mængde andre Stoffer, der nu, efterat en ny Form for den adskillende Kraft var funden i Elektriciteten, viste sig som delelige i uensartede Bestanddele. Det er således ingenlunde afgjort, at de Stoffer, vi nu be- tragte som Grundstoffer, i Virkeligheden ere det; men så meget kan imidlertid siges med nogenlunde Sikkerhed, at hvis de Legemer, vi nu anse for Grundstoffer, ikke ere det, da må der til deres Adskillelse udfordres hidtil ukjendte Virkningsfonner for den kemiske Kraft. Gi’undstofferne inddeles i Metaller og ikke metalliske. De sidste kaldes Metalloider. Denne Inddeling har imidlertid, som senere skal vises, ingen skarp Grænse. 92. Såvel Grundstofferne, som de kemisk sammensatte Stoffer, kunne som bekjendt deles ad mekanisk Vej, og Er- faringen viser ikke nogen Grænse for Deleligheden. Af forskjellige Grunde antager man imidlertid, at der må gives en sådan Grænse, og at der må gives overordentlig små