Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemiske Theorier, Tegn og Formler.
79
Dele, for hvilke enhver yderligere mekanisk Deling er umulig1.
Disse Smådele, der naturligvis ikke kunne være uendelig små,
men må have såvel Størrelse som Form, har man givet Navn
af Molekuler.
Ved et Molekul forstås således den mindste Del af
et Legeme, som kan bestå for sig.
Molekulerne ere imidlertid delelige ad kemisk Vej. Således
må et Vandmolekul kunne deles i Ilt og Brint, et Molekul
Zinnober i Svovl og Kvægsølv, o. s. v.
Også Grundstoffernes Molekuler antages at være delelige
ad kemisk Vej, og de mindste Dele, hvori et Molekul saledes
kan deles, kaldes Atomer. Når et Grundstofs Molekuler
spaltes i Atomer, må disse nødvendigvis, ifølge Begrebet
Molekul, straks indgå Forbindelse med andre Atomer til ny
Molekuler.
Ved et Atom forstås således den mindste Del at et
Grundstof, der kan indgå, i en Forbindelse.
93. Det er tidligere omtalt (60), at Vægtforholdenes Ufor-
anderlighed er en Grundlov i Kemien; men dette træder endnu
tydeligere frem, når luftformige Grundstoffer forene sig med
hverandre. Foreningen vil da stedse ske efter simple Forhold
af Rumfangene, og ligeledes vil den dannede Forbindelse, for-
saavidt den er luftformig, indtage et Rumfang, der står i et
simpelt Forhold til Rumfanget af de Grundstoffer, hvoraf den
er dannet.
Således giver:
2 Rumfang Klor med 1 Rumfang Brint .... 2 Rumfang Klorbrinte.
3 » Ilt » 2 » Brint .... 2 » . Vanddamp.
4 » Kvælstof »3 » • Brint .... 2 » Ammoniakluft.
Disse simple Forhold, hvorpå de her anførte kun ere
Eksempler, liave, i Forbindelse med at alle egentlige Luftarter
udvide og sammentrække sig ligemeget ved Opvarmning og
Afkjøling, samt at de alle følge den mariotske Lov, ledet til
den Antagelse, at lige store Rumfang af hvilke s om-
helst Luftarter indeholde lige mange Molekuler,
eller med andre Ord, alle luftformige Molekuler ere
lige store uden Hensyn til, af hvilke Grundstoffer
de ere sammensatte.
Dersom Antagelsen af Molekuler er rigtig, må et Molekul
af et givet Stof, til Eksempel af Ilt, have en bestemt, om end