Kemi Til Skolebrug

Kemiske Theorier, Tegn og Formler. 81 Ilt, Brint, Svovl, Klor og Kvælstof end kunne indgaa med hver- andre, ville deresVægtmængder i Forbindelserne stedse forholde sig som deres Atomvægte eller som Flerfold deraf. Man kalder denne Lov Loven om de konstante Forhold. Denne Lov bekræftes fuldstændig af Erfaringen, og da man har været istand til at udfinde Atomvægten for alle hidtil bekjendte Grundstoffer, er Loven almengyldig. 95. Istedetfor i Kemien at skrive Grundstoffernes Navne, giver man hvert enkelt et Tegn og vælger dertil Begyndelses- bogstavet af deres latinske Navne. Når flere Grundstoffer have samme Begyndelsesbogstav tilføjes for nogle et lille Bogstav. Ilt (Oxygenium) betegnes med O; Brint (Hydrogenium) med men Kvægsølv (Hydrargyrum) med//y; Svovl (Sulphur) med S, men Tin (Stan- num) med Sn, Antimon (Stibium) med Sb og så fremdeles. Disse Tegn betyde nu ej alene Grundstoffernes Navne, men tillige deres Atomvægt. Sammensatte Stoffer skrives således, at Grundstoffernes Tegn sættes ved Siden af hverandre; men indgår mere end et Atom at et Grundstof i en Forbindelse, tilføjes forneden til højre et lille Tal, der angiver Atomernes Antal. Saledes betegner HC1 Klorbrinte, H2O Vand, H2S Svovl- brinte og H3N Ammoniak; men disse Betegnelser, der kaldes kemiske Formler, udtrykke tillige det sammensatte Stofs Molekulvægt. Her henholdsvis 36,5, 18, 34 og 17. Sættes et Tal foran en Formel, angives derved, at det efterfølgende, indtil man når et Komma eller Plustegn, skal multipliceres dermed. Således bliver 2H = H2 og 2H2O __ HtOt. 2H2O er altsaa 2 Vand- molekuler. 96. For at kunne danne de kemiske Formler er det nødvendigt at kjende Atomvægten for Grundstofferne. At bestemme disse Tal er ofte forbundet med storVanskelighed, især når Grundstoffet ikke kjendes i luftformig Tilstand. Navn- lig er det undertiden usikkert, om et fundet Tal, eller et Flerfold deraf, er Atonitallet. Her skal kun nævnes et Par af de Midler, der tjene til at over- vinde Vanskelighederne, medens en udførligere Omtale af Fremgangsmåderne må forbigås. Aluminium er et metallisk Grundstof, der kun indgår én Forbindelse med Ilt. Man har nu fundet, at denne Forbindelse, der kaldes Lerjord, er sammensat saaledes, at 34,33 Vægtdele Lerjord indeholder 16 Vægtdele Ilt og 18,33 Vægtdele Aluminium. Det kunde således synes naturligt at sætte Atonitallet for Aluminium = 18,33 og at skrive Lerjorden A1O. Der gives imidlertid en Forbindelse af Jern og Ilt, hvis Formel af flere 6