Kemi Til Skolebrug

Kemiske Theorier, Tegn og Formler. 83 98. Vi have set, |at ét Atom Brint forbinder sig med ét Atom Klor til Klorbrinte og med ét Atom Ilt til Hydroksyl. Ligeledes at to Atomer Brint forene sig med ét Atom Svovl til Svovlbrinte og med ét Atom Ilt til Vand; men vi have ikke noget Eksempel på, at ét Atom Brint forener sig med mere end ét Atom af nogetsomhelst andet Grundstof til et Molekul. Et Atom Ilt derimod forbinder sig med, har Magt til at binde, 2 Atomer Brint til Vand. Et Atom Svovl har Magt til at binde 2 Atomer Brint til Svovlbrinte; men et Atom Ilt eller et Atom Svovl forbinder sig ingensinde med mere end 2 Atomer af et andet Grundstof til et Molekul. Man siger, at et Brintatom er émnægtigt, men at et Ilt- eller Svovl- atom er tomægtigt. Et Atom Kvælstof forener sig med 3 Atomer Brint til Ammoniak. Kvælstof optræder altsa i denne Forbindelse som trsmægtigt; men det kan være femmægtigt. Kulstof kan optræde såvel tomægtigt som fire mægtigt. På lignende Måde have alle de øvrige Grundstoffers Atomer en vis Mægtighed, og de benævnes efter deres højeste Mægtighed en-, to-, tre- osv. mægtige. Forbinde to énmægtige Atomer sig med hinanden, eller to tomægtige eller et tomægtigt med to énmægtige, indses det, at den gjensidige kemiske Kraft (Affinitet) er opbrugt til Forbindelsen. Man kalder de således dan- nede Molekuler lukkede eller sluttede Molekuler. Eks. 1 Klorbrinten HC1 ere to énmægtige, i Vand HaO to énmægtige (Ha) og et tomægtigt (O), og i Kulsyreluften COa et fireinægtigt (C) og to tomægtige (O2) forbundne. De ere alle lukkede Molekuler. forbinder derimod et to- eller fler mægtigt Grundstof sig således med et andet af mindre Mægtighed, at dets hele kemiske Affinitet ikke er forbrugt, opstå åbne Molekuler. Disse kunne i Forbindelser undertiden optræde som Grundstoffer, idet den tiloversblevne Mægtighed forbruges. Ammoniakens Molekul H3N er åbent, fordi det femmægtige Kvælstofatom kun er forbundet med 3 Atomer af den énmægtige Brint. Disse Forhold, som her kun løselig ere omtalte, ere meget vigtige til Bedømmelsen af, hvorledes Grundstofferne ere ordnede i de kemiske For- bindelsers Molekuler. 99. Under Nevtralisation (22) er det omtalt, at Syref og Baser kunne indvirke på hinanden således, at der dannes Salte. Det er endvidere (82) vist ved Forsøg, at den galvaniske Strøm virker adskillende på Salte, således at Syren går til den posi- tive, Basen til den negative Pol. Man betragtede derfor i lang Tid Saltene ligefrem soin Forbindelser af Syrer og Baser (82) og betegnede hine som Saltenes negative, disse som deres positive Bestanddele. I Overensstemmelse hermed benævnede man Saltene ved at sætte Syrens Navn som Tillægsord foran Basens. Til Eksempel: svovlsurt Natron, salpetersur Kalk o. s. v. Da disse ældre Navne endnu ere meget brugte, ere de benyttede her i Bogen, medens de nyere undertiden ere tilføjede i Klammer. 6*