Indlæg i Husflidssagen
Svar til Hr. Høiesteretsadvokat Hindenburg fra Ritmeister Clauson-Kaas

20 med i 2 Vintre at opnaa af Hr. Advokaten den ringe Pengesum, som krcevedeS til 12 reft). 24Drenge for kun 6 Bintermaaneder (2 a 300 Kr.), omendflj-ndt der i 3 Aar netop til dette Viemed var legeret hvert AarSOOKr. as de Spannjerfle Legater. Saavidt jeg ved, er der nu intet til Hinder for, at der under den nye Ordning til den samme Skole for dette Aar anvendes henved 3000 Kr. af Sel- skabets Midler. 8. Claufou-Kaa- gjorde i denne fin Stilling ikke Fyldest i det Omfang som Bestyrelsen fattbe »uske, idet ha» meget var i Udlandet og lod Bestyrelsen v«re uden tek- ni sk Dejledning- I Aarenc 1878 og 79, det er de Aar, da Styrelsen kunde stille nogenlunde storre Krav til mig, har jeg hvert Aar udover be mig i Selskabets Tjeneste der overdragne Hverv været 10 Uger i Udlandet til forfljellige Tider. Men selv om jeg havde været fraværende meget, meget længere, saa er jeg af den Mening, at saalænge Selskabet yder mig ikke en Gang det strcengt Nod- vendige til det n s d t s r f t i g s t e U d k o m m e, saalænge har det ingen Ret til Udelukkende at disponere over mig og mine Kræfter Aaret rundt. Hvormegen Tid og Flid jeg herhjemme har ofret paa Husflids- sagen, hvor Lidet jeg i den Anledning har været for mine Nær- meste, hvilke Ofre jeg har paalagt dem, derom havde og have de Herrer as Styrelsen mindst af Alle nogen Anelse, uaar jeg undtager vor hsjagtcde afd-de Formand. At Styrelsen nogensinde har savnet den Bistand, som den paa den ene og den anden Maade af mig trængte til (mcerkvær- dlgt nok kalder Hr. Advokaten den ben tekniske Vejledning) er ikke Tilfældet, og modsiges paa det Bestemteste ved de Erklæringer og den Ancrkjendelse, man yder mig baadc for den ene og for den anden Side af min Virksomhed. I 1873, det er i den Periode, da Selskabet var ved at danne sig, optraadte jeg første Gang i min Egenstab som Jurymedlem for Husflidssagen vcd Verdensudstillingen i Wien. Varmt stpttet as Gruppeprcesideuten (Camille Vidal) var det mig og ene