Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
I Randers findes en særlig Indretning, jeg ikke
har truffet andre Steder. Rendestensbrøndene ere der
forsynede med en mindre Beholder (Forbrønd), som
Vandet skal passere, før det naar Kloaken (Se den
skitserede Tegning, Fig. 12). Hensigten med denne
Forbrønd er, at den skal tilbageholde det Sand, som
Hovedbrønden ikke udskiller, men for at kunne rense
Forbrønden er det nødvendigt at bryde op i Gaden.
Dens Rensning bliver derfor forsømt, saa det fore-
kommer mig ikke at være nogen heldig Indretning.
Den kan tilmed i Følge Erfaringer, hentede fra
mangfoldige Steder, godt undværes, naar selve Rende-
stensbrønden er fornuftigt konstrueret.
I en hel Række Byer, f. Eks. Ringsted, Skjelskør,
Sakskjøbing, Nyborg, Nibe, Skive etc., blive Rende-
stensbrøndene, der jo skulle have Slamsamler, tillige
benyttede som Gjennemløbsbrønde. Kloaken anbringes
saa i den ene Side af Gaden under Rendestenen, i
hvilken der som Regel anbringes en hel Del Brønde,
medens den modsatte Rendesten kun faar ganske enkelte,
der ved Grenledninger forbindes med Hovedkloaken.
Dette er ikke alene uheldigt, fordi Gjennemløbsbrøndene
faa Slamsamlere (s. o.), men det er aldeles umuligt
at undgaa, at Kloakgas stiger op af disse Brønde. De
kunne jo ikke forsynes med Vandlaase, da Hoved-
kloaken passerer dem, og da de maa være dækkede
med Rist, for at Rendestensvandet kan løbe ned i
dem, er der Intet, der stopper for Kloakgassen. Denne
Ulempe føles mange Steder meget stærkt, og der er i
flere Byer benyttet forskjellige Kunstgreb for at for-
bedre Sagen, men overalt uden Held. Den eneste
Udvej er at ombygge Kloaken.
Efter denne korte Beskrivelse af, hvorledes de
offentlige Kloaker ere byggede, skal jeg tillade mig at
give nogle Raad om, hvorledes de bør bygges, og
særlig fremhæve de Spørgsmaal, om hvilke eventuelle
Kloakudvalg maa træffe Afgjøreisen, før Kloakerne
blive konstruerede.