Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

92 Det mest praktiske vilde derfor være at tillade alt Regnvand fra Gaardene at løbe til Kloaken og kun unddrage fra den Regnvandet i Gaderne og paa Husenes Forsider. Kloakerne vilde derved blive lettede for en stor Del af Regnvandet, i de fleste Byer for langt over Halvdelen, og under stærke Regnskyl vilde dog Ledningerne faa en ret antagelig ekstra Ud- skylning. Naar det er fastsat, hvad Kloakerne skulle inde- holde, kan man skride til at fastsætte Ledningsnættets Paqon; dette bliver saa stærkt afhængigt af de lokale Forhold, at almengyldige Regler ikke kunne opstilles; kun skal jeg fremhæve, at det særlig, naar Udløbet er i Stranden, tit vil være rigtigt at samle Kloakerne i faa større Systemer, selv om ogsaa Bekostningen her- ved skulde blive lidt større (se Side 112). For derefter at kunne fastsætte Ledningernes Dimensioner, Fald og Dybde ere en Række Over- vejelser og stedlige Undersøgelser nødvendige. Ledningernes Dimensioner maa rette sig efter Regnmængden, men da denne ikke er jevnt fordelt, maa der tages Hensyn til de stærke Regnskyl, der falde i ganske kort Tid. Det stærkeste Regnskyl, der er faldet her til Lands*), er ca. 3 Tommer i Timen, men da et saa stærkt Regnfald er meget sjældent, da Kloakerne i sig selv ere i Stand til at optage en Del af Regnen, inden de blive fyldte, og da endelig Reg- nen skal have nogen Tid, før den naar ned i Kloaken, mener jeg, at man kan nøjes med at regne 1* Regn i Timen eller 80 Kubikfod pr. Td. Land pr. Minut. I Kjøbenhavn regnes i1//' Regn i Timen, men dels ere Kjælderoversvømmelser der paa Grund af de kostbare Lagre mere skjæbnesvangre, dels er man i Kjøbenhavn noget tilbøjeligere til at bygge dyrt. Jeg mener derfor, at naar man regner 1" Regn i Timen, har man i vore Provinsbyer afvejet Fordelene ved store Kloaker og Omkostningerne derved rigtigt; dog maa jeg henstille, om ikke de allerstørste Kjøbstæder burde regne i'/4" i Timen. *) Se Danmarks Statistik I, S. 291.