Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

93 Det er dog ikke alt Regnvand, der naar Kloaken. Hvad der falder i Haver, synker ned i dem; det samme kan for en Del siges om daarligt brolagte eller grusede Gaarde; der maa der for i hvert enkelt Til- fælde foretages et Skjøn over, hvor meget af Regn- vandet der kan antages at ville naa Kloaken. Men som foreløbig Vejledning skal jeg meddele nogle Observationer, jeg har gjort, og som jeg hidtil har befundet mig vel ved at benytte som foreløbig Orien- tering. Den Regn, der falder i selve Gaden og paa Tage- nes Forsider, bliver opfanget af Gadebrolægningen, og den størstePart heraf løber i Forhold til Brolægningens Godhed til Kloaken. Arealet af Gaderne Tagfor- siderne udgjøre i større og mindre Byer henholdsvis Vs °g Vi af det samlede Areal; regnes nu, at henholds- vis x/4 og ^3 af dette Areal er gjennemtrængeligt, ville Gadebrøndene afvande henholdsvis ’/< °S Ve hele Byens Areal. Det øvrige Areal, som for større eller mindre Byer udgjør 2/3 og 3/4, har langt ringere Evne til at skyde Vandet fra sig; i smaa Byer vil næppe mere end l/12 lade Vandet løbe til Kloaken, medens man i større Byer nok kan regne paa V4. Herved blive de Arealer, der i større og mindre Byer forsyne de private Ledninger med Regnvand, henholdsvis og i/]6 af det samme Areal. Altsaa kan man regne, at i større og mindre Byer vil pr. Td. Land pr. Minut 20 og 13V3 Kubikfod naa Gadebrøndene, og I31/s og 5 Kubikfod naa Husled- ningerne. Jeg gjentager, at disse Tal kun maa betragtes som rent foreløbige. Ledningernes Fald bestemmes af Spildevands- mængden, saaledes at dette kan holde Kloaken ren. Hertil udkræves i P'ølge mangfoldige Erfaringer, der hovedsagelig ere indsamlede i England, en daglig Maksimumshastighed af 2 a 2'/2.Fod. Spildevandsmængdens Størrelse kan sættes lig med Vandforbruget; ganske vist naar ikke alt det tene Vand Kloaken i Form af snavset Vand, der fordampe; en Del; men paa den andenSide faa Kloakerne stadigt Tilløb af Drainvand.