Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forfattere tilskrevet Byerne, der ikke forstod at byde
Landbruget Gjødningen i en tiltalende Form; ja, Nogle
ere gaaede saa vidt, at de have bebrejdet Byerne, at
de toge for mange sanitære Hensyn, og have stillet
dem fristende Tilbud om højere Priser, naar de ved
Behandlingen og Lagring af Latrin og Affald inde i
Byerne stadig vilde have Landbrugets Interesser for
Øje. Men de lave Priser have øjensynlig en dybere
Grund. Landmanden kan nemlig ganske anderledes
stole paa og regne med Kunstgjødningen, der altid
staar til Raadighed i ubegrænset Mængde, og hvis
kemiske Sammensætning er konstant; i Modsætning
hertil produceres Bygjødningen jævnt hele Aaret, den
taber ved at lagres, og dens Sammensætning er meget
variabel.
Dette er en Forskjel, som det desværre aldrig vil
være muligt at komme ud over. Men paa den anden
Side har Bygjødningen en virkelig Pris, som Byerne
meget lettere ville erholde, naar Renovationen samles
paa en enkelt Haand.
De to eneste Provinsbyer, der have anvendt noget
Betydeligere paa deres Renovationspladser, ere Odense
og Aalborg; men ingen af dem kunne gjøre Krav paa
at kaldes Mønstre. Ved ingen af Renovationspladserne
faar man Indtryk af, at der har været en samlet Plan
for hele Anlæget; tvertimod synes hver enkelt Byg-
ning at være anbragt dér, hvor tilfældige Omstændig-
heder i Øjeblikket have foreskrevet det. Selve Byg-
ningerne ved en saadan Anstalt bør naturligvis være
tarvelige, men man er særlig i Aalborg gaaet længere
ned end ønskeligt; navnlig er Træ anvendt i alt for
stor Udstrækning. Paa begge Anstalter fabrikeres der
Kompost, som lagres i længere Tid under aaben
Himmel; de dertil benyttede Pladser ere meget tarve-
lige, dels beklædte med daarlig Brolægning, dels
ubeklædte, saa at den flydende Gjødning kan trænge
ned i Jorden. Indhegningen er meget mangelfuld;
Træplantning, der vilde værne de omliggende Arealer
mod Lugt og forskjønne Anstalten, mangler, og
Afløbsforholdene ere tarvelige.