Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfattere tilskrevet Byerne, der ikke forstod at byde Landbruget Gjødningen i en tiltalende Form; ja, Nogle ere gaaede saa vidt, at de have bebrejdet Byerne, at de toge for mange sanitære Hensyn, og have stillet dem fristende Tilbud om højere Priser, naar de ved Behandlingen og Lagring af Latrin og Affald inde i Byerne stadig vilde have Landbrugets Interesser for Øje. Men de lave Priser have øjensynlig en dybere Grund. Landmanden kan nemlig ganske anderledes stole paa og regne med Kunstgjødningen, der altid staar til Raadighed i ubegrænset Mængde, og hvis kemiske Sammensætning er konstant; i Modsætning hertil produceres Bygjødningen jævnt hele Aaret, den taber ved at lagres, og dens Sammensætning er meget variabel. Dette er en Forskjel, som det desværre aldrig vil være muligt at komme ud over. Men paa den anden Side har Bygjødningen en virkelig Pris, som Byerne meget lettere ville erholde, naar Renovationen samles paa en enkelt Haand. De to eneste Provinsbyer, der have anvendt noget Betydeligere paa deres Renovationspladser, ere Odense og Aalborg; men ingen af dem kunne gjøre Krav paa at kaldes Mønstre. Ved ingen af Renovationspladserne faar man Indtryk af, at der har været en samlet Plan for hele Anlæget; tvertimod synes hver enkelt Byg- ning at være anbragt dér, hvor tilfældige Omstændig- heder i Øjeblikket have foreskrevet det. Selve Byg- ningerne ved en saadan Anstalt bør naturligvis være tarvelige, men man er særlig i Aalborg gaaet længere ned end ønskeligt; navnlig er Træ anvendt i alt for stor Udstrækning. Paa begge Anstalter fabrikeres der Kompost, som lagres i længere Tid under aaben Himmel; de dertil benyttede Pladser ere meget tarve- lige, dels beklædte med daarlig Brolægning, dels ubeklædte, saa at den flydende Gjødning kan trænge ned i Jorden. Indhegningen er meget mangelfuld; Træplantning, der vilde værne de omliggende Arealer mod Lugt og forskjønne Anstalten, mangler, og Afløbsforholdene ere tarvelige.