Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
rense Fabriken. Men det er ikke nok at have et
Brøndanlæg; skal Vandet hentes fra en Brønd, bliver
Udskylningen meget sparsom. Bedst er det, naar
man kan tage Vandet fra Byens Vandværk; men
findes et saadant ikke, bør Brøndvandet hæves til et
mindre Højdereservoir, hvorfra det ved Ledninger som
Trykvand kan fordeles til Haner, anbragte paa passende
Steder. Et saadant Trykvandsanlæg vil ofte komme
Fabrikens Drift til Gode, og Maskinerne kunne besørge
Løftningen af Vandet.
I Begyndelsen af min Rejse søgte jeg at samle
Oplysninger om, hvilke Fabriks virksomheder der
fandtes i de forskjellige Byer, som kunde kaldes
skadelige for Sundheden, men jeg havde som Regel
saa ondt ved at faa Svar paa dette Spørgsmaal, at
jeg snart maatte opgive det.
Derimod lykkedes det mig i de allerfleste Byer
at tage nogle Fabriksanlæg i Øjesyn, og det Indtryk,
jeg herved fik, stemmede godt med den Vanskelighed,
Sundhedsavtoriteterne havde haft med at give Oplys-
ninger om Fabrikernes Art og Antal.
Der er selvfølgelig en betydelig Forskjel mellem
de forskjellige Fabriker; men meget ofte, ja, jeg tør
vel sige som Regel, frembyde de et bedrøveligt Skue
hvad Renligheden angaar. Gaardene ere undertiden ube-
klædte og som oftest bedækkede af en tarvelig Brolæg-
ning af Rullesten; paa den hvile Affaldsstoffer og
Raamaterialier, tit opblødte af Regnvand. Afløbet fore-
gaar ofte til Byens Rendesten, og ere underjordiske
Ledninger benyttede, ere disse næsten altid meget
slette. Trykvand findes næsten aldrig, medmindre der
er indlagt Ledninger fra Byens Vandværk,, og i saa
Fald er der ofte anbragt for faa Haner. For Ventila-
tion af Lokalerne er der meget sjælden sørget.
Reglen er, at Bygningsmaterialierne ere af tarvelig Be-
skaffenhed, saa de blive delvis destruerede, og Træ
er meget ofte benyttet i en utilbørlig stor Udstrækning.
12*