Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8o
Saadanne Fabriker kunne ikke holdes rene og
maa nødvendigvis være en stor Gene for de Om-
boende; men undertiden har jeg haft det Indtryk, at
der trods det daarlige Anlæg nok kunde gjøres noget
mere for Renligheden.
Det maa nu indrømmes, at hele denne Sag har
været af betydelig Vanskelighed for Sundhedsavtori-
teterne. Det kan særlig ikke i de mindre Byer ventes,
at Sundhedskommissionerne skulle have tilstrækkelig
Indsigt eller kvalificeret Assistance til overfor alle de
forskjellige Arter af Fabriksanlæg at foreskrive Regler
for Anlæg og Drift. Det er derfor vistnok tit gaaet
saaledes, at den Sten, man ikke har kunnet løfte, har
man ladet ligge. Men Sagen stiller sig meget lettere,
naar man følger den Anvisning, jeg ovenfor har givet,
at forlange, at der ved ny Anlæg sørges behørigt for
Ventilation, Afløb, Bortførsel af Affaldsstoffer og Vand-
forsyning, samt at kræve, at Anlæget udføres af
passende og solide Materialier. Disse Fordringer gaa
jo ikke stort ud over, hvad man bør forlange af
enhver Beboelsesbygning.
Noget mere vanskeligt er man stillet overfor de
eksisterende Anlæg. Muligvis kan man i Følge Sund-
hedsvedtægterne skride kategorisk ind mod dem og
forlange Fabriken ombygget efter berettigede sanitære
Regler, og man bør naturligvis gjøre dette, naar de
Omboende i højere Grad lide under dens Nærhed;
men en senere Ombygning vil altid være meget be-
kostelig. Det vil derfor, naar der maa træffes For-
anstaltninger overfor et eksisterende Fabriksanlæg, tit
være rigtigt, i hvert Fald foreløbig, at nøjes med,
i) at Afløbet udføres efter de for Nybygninger
gjældende Regler, 2) at der træffes passende For
anstaltninger til Affaldets Bortfjærnelse, 3) og at der
paa Steder, hvor Renligheden kræver det, anbringes
Haner, der afgive Vandværksvand.