Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
i8/ Hestestalden, der lyder: »Enhver Hestebaas skal have en Længde af mindst 33/4 Alen fra Krybben til Gjød- ningsgangen, en Bredde af mindst 2 Alen og en Gjød- ningsgang af mindst i‘/2 Alens Bredde; de maa ikke anlægges under Beboelseslejligheder, og hvor dette ei Tilfældet, kan Sundhedskommissionen paabyde For- andringer.« I ingen andre Sundhedsvedtægter findes Maalbestemmelser for Hestestalde. Ere saaledes Bestemmelserne om Hestestalde magre, er den Kontrol, der udføres i Følge dem, endnu mere mangelfuld. Kun i Ringsted, Slagelse, Nakskov, Svendborg og Kolding blev det meddelt mig, at der førtes virkelig Opsigt med Hestestaldene, og i saa godt som alle andre Byer svarede man mig paa mit Spørgsmaal, om hvilken Kontrol der førtes. »Ingen.« Det kan derfor ikke forbavse, at der i næsten alle Byer fandtes meget slette Hestestalde; paa dette Om- raade tør jeg paastaa, at der intet Minimum eksisterer. Det, der bevirker, at man dog ofte træffer gode Stalde, er ikke en Forstaaelse af Sundhedsplejens Krav, men af, at det er i Ejerens Interesse, at Hestene faa ordentlig Pleje. I Tabel V, Kolonne 2 er der meddelt Oplysninger om, hvor mange Hestestalde der findes i hver By, dog ere selvfølgelig Tallene for mange Byers Ved- kommende kun omtrentlige. Der findes herefter i samtlige Landets Provinsbyer ca. 3.500 Hestestalde, et Tal, der træffende illustrerer, hvor vigtigt det er, at Hestehold undergives Sundhedsavtoriteternes Kontrol. . Dog ere Hesteholdets Ulemper 1 en^ By ikke større, end at man kan nøjes med smaa fordringer, naar disse bestemt overholdes. Først maa det for- langes, at Gulvet er nogenlunde uigjennemtrængeligt, og jeg tror, at man i saa Henseende kan nøjes med a? foreskrive Brolægning med tildannede Sten; at forlange denne sat i Cement, eller at Gulvet udføres af Beton, vilde vel være lovlig strængt, medens Bro- lægning af Rullesten er for daarlig. Dernæst maa er være sørget dels for ordentligt Afløb, saaledes a Gulvet har Fald til en velkonstrueret Rende, dels for, at den Fugtighed, der samles dér, bortskaffes, er