Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8/
Hestestalden, der lyder: »Enhver Hestebaas skal have
en Længde af mindst 33/4 Alen fra Krybben til Gjød-
ningsgangen, en Bredde af mindst 2 Alen og en Gjød-
ningsgang af mindst i‘/2 Alens Bredde; de maa ikke
anlægges under Beboelseslejligheder, og hvor dette ei
Tilfældet, kan Sundhedskommissionen paabyde For-
andringer.« I ingen andre Sundhedsvedtægter findes
Maalbestemmelser for Hestestalde.
Ere saaledes Bestemmelserne om Hestestalde
magre, er den Kontrol, der udføres i Følge dem,
endnu mere mangelfuld. Kun i Ringsted, Slagelse,
Nakskov, Svendborg og Kolding blev det meddelt
mig, at der førtes virkelig Opsigt med Hestestaldene,
og i saa godt som alle andre Byer svarede man mig
paa mit Spørgsmaal, om hvilken Kontrol der førtes.
»Ingen.«
Det kan derfor ikke forbavse, at der i næsten alle
Byer fandtes meget slette Hestestalde; paa dette Om-
raade tør jeg paastaa, at der intet Minimum eksisterer.
Det, der bevirker, at man dog ofte træffer gode Stalde,
er ikke en Forstaaelse af Sundhedsplejens Krav, men
af, at det er i Ejerens Interesse, at Hestene faa ordentlig
Pleje.
I Tabel V, Kolonne 2 er der meddelt Oplysninger
om, hvor mange Hestestalde der findes i hver By,
dog ere selvfølgelig Tallene for mange Byers Ved-
kommende kun omtrentlige. Der findes herefter i
samtlige Landets Provinsbyer ca. 3.500 Hestestalde,
et Tal, der træffende illustrerer, hvor vigtigt det
er, at Hestehold undergives Sundhedsavtoriteternes
Kontrol. .
Dog ere Hesteholdets Ulemper 1 en^ By ikke
større, end at man kan nøjes med smaa fordringer,
naar disse bestemt overholdes. Først maa det for-
langes, at Gulvet er nogenlunde uigjennemtrængeligt,
og jeg tror, at man i saa Henseende kan nøjes med
a? foreskrive Brolægning med tildannede Sten; at
forlange denne sat i Cement, eller at Gulvet udføres
af Beton, vilde vel være lovlig strængt, medens Bro-
lægning af Rullesten er for daarlig. Dernæst maa er
være sørget dels for ordentligt Afløb, saaledes a
Gulvet har Fald til en velkonstrueret Rende, dels
for, at den Fugtighed, der samles dér, bortskaffes, er