Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
.I« 12 Tilsendelser af det Manglende vil jeg være meget taknemlig. Som det vil ses, findes der Sundhedsvedtægt i alle danske Provinsbyer paa to nær, nemlig Ærøs- kjøbing og Marstal. Om Grunden hertil skriver Fysikus Trautner: »Da Loven af 12. Januar 1858 ud- kom, gjaldt den ikke Ærø, der den Gang hørte til Slesvig. Senere er der flere Gange prøvet at faa Sundhedsvedtægt indført, men en vidt dreven Spar- sommelighed, parret med Ulyst til at benytte sagkyndig Vejledning og Frygt for Indgreb i Byraadets Myndighed, har hidtil forhindret dette.« Alle de øvrige Provinsbyer have Sundhedsvedtægt; dog har som Kolonne 5 viser, enkelte manglet den for et kortere eller længere Tidsrum. Grunden hertil er for Frederikssund, Frederiksværk og Nyborg, at Sundhedsvedtægtens Vedtagelse blev udskudt, og for Kjøge, Holbæk og Aakirkeby, at den en Gang ved- tagne Sundhedsvedtægt blev opsagt af Byraadet. Af disse 70 Provinsbyer, der have Sundhedsved- tægt, have 11 bevaret den først vedtagne uden For- andringer og 14 have kun foretaget Forandringer gjennem Tillæg. I 45 Byer er der vedtaget to eller flere Sundhedsvedtægter; en By (Aalborg) har endogsaa 4 Sundhedsvedtægter, Ialt er der givet 123 Sund- hedsvedtægter med 121 Tillæg. Initiativet til og Redaktionen af Sundhedsved- tægterne er lagt i vedkommende Byraads Hænder uden nogensomhelst Indskrænkning fra Lovgivningens Side, der ikke en Gang opstiller et Minimum af For- dringer, der skal skal opfyldes af alle Sundhedsved- tægter. Dette har selvfølgelig sine gode Sider — ogsaa for Sundhedsvæsenet —, idet man kan vente, at Interessen herfor skærpes med det Ansvar, som Udarbejdelsen af Sundhedsvedtægterne fremkalder. I de større Byer er der vel tillige Grund til at antage, at de fornødne Kræfter til at forfærdige gode Sund- hedsvedtægter ere til Raadighecl; men i de smaa Byer,