Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

27 Morgen og Aften, da det paa den Tid havde et stærkt mælkeagtigt Udseende paa Grund af rigeligere Tilstrømning fra Mejeriet. Næsten overalt benyttes Brønden til at forsyne enkelte Ejendomme med Vand. Det er derfor mange Steder en fast Regel, at naar man bygger et Hus, graver man tillige en Brønd. Da der dog ikke findes Brønde ved alle Ejen- domme, ere de Byer, som ikke have Vandværk, for- synede med et passende Antal offentlige, paa Gader eller Torve anbragte Brønde, hvorfra alle have Ret til at hente deres Vand. Men en offentlig Brønd kan ikke erstatte en Brønd lige ved Ejendommen, da det er en Selvfølge, at naar Vandet skal hentes længere borte, indskrænke Folk deres Vandbrug saa meget som muligt, hvilket gaar stærkt ud over Renligheden. Man har ogsaa i flere Byer, f. Eks. Maribo, søgt at paabyde Brøndanlæg, naar en Beboelsesbygning blev opført, men det er strandet paa, at Byggeloven ikke indeholdt Bestemmelser i denne Retning. Dette Savn kan utvivlsomt tilfredsstilles ved, at der optages en Bestemmelse i Sundhedsvedtægten om, at ingen ny Bygning maa benyttes til Beboelse, før der paa tilfredsstillende Maade er sørget for Vandforsyningen. Endnu er der ingen Sundhedsvedtægt, der har saa- danne Bestemmelser. De Fordringer, der maa stilles, naar et Brønd- anlæg skal kaldes tilfredsstillende, er, at det tager sit Vand fra et rent, godt Vandlag, og at ikke selve Brønden tillader, at Vandet forurenes. Da der overalt syndes stærkt mod disse to Regler, skal jeg gaa noget nærmere ind paa dem. Urenligheder kunne enten trænge ind i Brønden fra Jordoverfladen eller fra den Jord, der omgiver Brønden. I Justm. F. Andes følgende Bestemmelser, der tilsigte at undgaa dette: »En Købstads Brønde bør alle være forsynede med forsvarlig Omgjærdning og Dæksel. Brøndens nærmeste Omgivelse maa være