Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Brønde. Dette er en stor Inkonsekvens, thi er
det nødvendigt, at den offentlige Brønd beskyttes
mod, at snavset Vand siver ind i Brønden, saa er
det det ogsaa for den private; om en Familie paa-
drager sig Kolera eller Tyfus ved at drikke af sin egen
eller af en offentlig Brønd, er dog temmelig ligegyldigt.
Som naturligt er, fulgte de fleste Byer Justm. F. og
undlode at give Regler for Brøndlegemets Konstruktion.
Kun 26 Byers Sundhedsvedtægter have (de fleste kun
delvis) overført Forskrifterne fra de offentlige Brønde
til de private.
De Materialier, der benyttes til Brøndlegemet,
ere Træ, Natursten (særlig Kampesten), Mursten og
Jern (borede Brønde).
Plankebrønde ere nu ikke saa hyppigt et Materiale
som tidligere; kun fra 5 Byer, der næsten alle ligge
i den nordlige Del af Jylland, har jeg faaet Meddelelse
om, at de der spille nogen Rolle, og kun i én By
ere de i Majoritet. Træ er ogsaa et meget slet
Materiale, da den Del, der er over Vandet, altid gaar
stærkt i Forraadnelse. I Skagen vare næsten alle
Brønde udførte af Trætønder.
Natursten (særlig Kampesten) er et langt hyppigere
benyttet Materiale. Det bliver ogsaa i Justin. F. an-
befalet til offentlige Brønde. Efter dette Forslag be-
stemme 8 Byers Sundhedsvedtægter, at alle Brønde
skulle være »murede eller stensatte«, idet der ved
»stensat« forstaas, at de skulle dannes af Natursten.
I 4 Byers Sundhedsvedtægter bestemmes, at Brøndene
skulle være »stensatte«; i to af disse Byer meddeltes
det mig, at derved forstod man, at de skulle frem-
stilles af Mursten. Der hersker altsaa nogen Uklarhed
om Begrebet »stensat«.
I et Par Byer — Helsingør og Rønne — fordres
det, at de 4 øverste Fod skulle være murede i
Cement; ellers findes ingen Bestemmelser om, paa
hvilken Maade Stenene skulle forbindes i Brønde.
Af de 48 Byer, der ikke have Vandværk, har jeg
Oplysninger fra de 42 om Brøndenes Materiale. Et
kort Résumé af disse Oplysninger viser, at i 5 Byer
ere alle Brønde af Natursten, i 12 Byer er den over-
vejende Part af Natursten og kun faa af Mursten, i 3