Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
henvises til Kolonne 20, der angiver, hvorfra Vandet
tages, og hvad der gjøres for at forbedre det, og Ko-
lonnerne 21—32, der angive den kemiske Beskaffen-
hed af Vandet, saaledes som det findes i Ledningerne.
Fra Odense og Frederikshavn har jeg ikke kunnet faa
nogen Analyse af Vandet i Ledningerne; i Stedet her-
for er der meddelt den kemiske Beskaffenhed af Vandet
før Filtreringen, saa det kan paaregnes, at selve Drikke-
vandet er en Del bedre.
4 Byer forsynes med Aavand, nemlig Aarhus,
Nyborg, Frederikshavn og Ringsted; i Klasse hermed
maa Nakskov og Helsingør regnes; den første tager sit
Vand fra den saakaldte »indre Fjord«, der modtager
Tilløb fra en Aa, den sidstes Vand bestaar hovedsagelig
af Afløb fra højtliggende Markdrain. Vandet fra disse
6 Byer bliver filtreret, dog kun delsvis fra Helsingør.
Som det vil ses af Analyserne, opnaas derved Vand,
der utvivlsomt i sanitær Henseende er tilfredsstillende
(ingen Fosforsyre og kun ringe Mængder af Kvælstofs-
forbindelser), men fuldt paa Højde med det underjordiske
Vand formaar Filtreringen ikke at sætte det; særlig
maa fremhæves det gjennemgaaende høje Iltforbrug til
Iltning af organiske Stoffer; i Nakskov er Iltforbruget
næsten 1 : 50000 og i Ringsted og Nyborg henad
1 : 100000. I Nakskov er Vandet tillige meget rig-
holdigt paa svovl- og saltsure Salte; dette skriver sig
fra, at Vandet tages fra et inddæmmet Areal, saa at
det er noget brakt; i direkte sanitær Henseende gjør
det intet; men da Vandet er mindre velsmagende, faar
det ikke den umiddelbare Overlegenhed over Brønd-
vand, som Vandværksvand helst skulde have; flere
private Folk meddelte mig, at de ansaa deres Brønd-
vand for bedre end Vandværkets, saa de ønskede ikke
Vandindlæg. Imidlertid ere Forholdene i Nakskov
saaledes, at Valget stod imellem at benytte Inder-
fjordens Vand eller at renoncere paa Vandværk. I
denne Sammenhæng vil jeg fremhæve en anden By
(Korsør), der forsyner sig med underjordisk Vand,
som ogsaa er meget righoldigt paa Clorforbindelser.
Grunden er her, at Vandstanden i Boringerne, der ligge
tæt ved Havet, maa sænkes ned under daglig Vand-