Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
stand, saa at det vel ikke kan undgaas, at lidt Hav-
vand strømmer til.
De øvrige 19 Byer forsynes med underjordisk
Vand. I 4 af dem (Odense, Slagelse, Korsør og Hol-
bæk) iltes og filtreres Vandet, i én (Nykjøbing p. F.)
bliver Vandet kun iltet; men der paatænkes at anlægge
et mindre Filter; i tre (Vejle, Svendborg og tildels
Fredericia) filtreres Vandet, og i de resterende 11
(Aalborg, Horsens, Randers, Kolding, Roskilde, Næst-
ved, Ribe, Nykjøbing p M., Hobro, Kjerteminde og
Lemvig) foretages ingen Filtration. Analyserne fra
disse 19 Byer tyde paa særdeles godt Drikkevand; ingen
Steder er der fundet Fosforsyre eller Salpetersyrling,
de færreste Steder Ammoniak, og da kun i ringe
Mængder, Salpetersyre findes kun i større Mængder3 i
Roskilde og Hobro.
Naar undtages, hvad der ovenfor er sagt om den
store Mængde Clorforbindelser i Nakskovs og Korsørs
Vand, hvilket skyldes Havet og ikke organiske Stoffer,
er der ingen større Uregelmæssigheder i Analyserne
af Vandværksvandet fra samtlige 25 Byer; selv Haard-
hedsgraden, der i sanitær Henseende maa kaldes se-
kundær, er meget tilfredsstillende, med Undtagelse af
Korsør, hvor den er lovlig høj.
Vandanalyserne vise, at det er uberettiget paa
Forhaand at forkaste en Vandforsyning af Overflade-
■* vand fra Aa, Bæk, Sø etc., men de godtgjøre dog, at
der ikke let paa den Maade faas en saa god Vandfor-
syning, som naar Vandet tages fra Boringer; ,i første
Tilfælde vil det næsten altid være nødvendigt at fil-
trere det, hvilket som Regel undgaas ved den under-
jordiske Vandforsyning. Paa den anden Side kj ender
man paa Forhaand de Mængder af Overfladevand, der
staa til Raadighed; dem behøver man ikke at lede
efter. Det er det svage Punkt ved underjordisk Vand-
forsyning, at det sjældent undgaas, at nogen Kapital
bliver anvendt til at »lede« efter Vand, og ofte kan
det blive betydelige Summer, før man opnaar et
tilfredsstillende Resultat, ja selv uden at man opnaar
Resultat. Det er derfor et lokalt Spørgsmaal, om
man skal benytte Overfladevand eller underjordisk
4