Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

Forfatter: J. Rump

År: 1894

Forlag: J. Frimodts Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 220

UDK: 628.7 Rum TB

DOI: 10.48563/dtu-0000173

Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
49 stand, saa at det vel ikke kan undgaas, at lidt Hav- vand strømmer til. De øvrige 19 Byer forsynes med underjordisk Vand. I 4 af dem (Odense, Slagelse, Korsør og Hol- bæk) iltes og filtreres Vandet, i én (Nykjøbing p. F.) bliver Vandet kun iltet; men der paatænkes at anlægge et mindre Filter; i tre (Vejle, Svendborg og tildels Fredericia) filtreres Vandet, og i de resterende 11 (Aalborg, Horsens, Randers, Kolding, Roskilde, Næst- ved, Ribe, Nykjøbing p M., Hobro, Kjerteminde og Lemvig) foretages ingen Filtration. Analyserne fra disse 19 Byer tyde paa særdeles godt Drikkevand; ingen Steder er der fundet Fosforsyre eller Salpetersyrling, de færreste Steder Ammoniak, og da kun i ringe Mængder, Salpetersyre findes kun i større Mængder3 i Roskilde og Hobro. Naar undtages, hvad der ovenfor er sagt om den store Mængde Clorforbindelser i Nakskovs og Korsørs Vand, hvilket skyldes Havet og ikke organiske Stoffer, er der ingen større Uregelmæssigheder i Analyserne af Vandværksvandet fra samtlige 25 Byer; selv Haard- hedsgraden, der i sanitær Henseende maa kaldes se- kundær, er meget tilfredsstillende, med Undtagelse af Korsør, hvor den er lovlig høj. Vandanalyserne vise, at det er uberettiget paa Forhaand at forkaste en Vandforsyning af Overflade- ■* vand fra Aa, Bæk, Sø etc., men de godtgjøre dog, at der ikke let paa den Maade faas en saa god Vandfor- syning, som naar Vandet tages fra Boringer; ,i første Tilfælde vil det næsten altid være nødvendigt at fil- trere det, hvilket som Regel undgaas ved den under- jordiske Vandforsyning. Paa den anden Side kj ender man paa Forhaand de Mængder af Overfladevand, der staa til Raadighed; dem behøver man ikke at lede efter. Det er det svage Punkt ved underjordisk Vand- forsyning, at det sjældent undgaas, at nogen Kapital bliver anvendt til at »lede« efter Vand, og ofte kan det blive betydelige Summer, før man opnaar et tilfredsstillende Resultat, ja selv uden at man opnaar Resultat. Det er derfor et lokalt Spørgsmaal, om man skal benytte Overfladevand eller underjordisk 4