Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer
Forfatter: J. Rump
År: 1894
Forlag: J. Frimodts Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 220
UDK: 628.7 Rum TB
DOI: 10.48563/dtu-0000173
Med 6 Tabeller og 20 Afbildninger. Særtryk af Kjøbstadsforeningens Tidsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
c) underjordisk Afløb gjennem Kloaker. Efter at de
flydende Stoffer ere fjernede paa en af de to sidste
Maader, er det vigtigt, at de blive uskadeliggjorte,
hvilket skal behandles under d) Anbringelse af Spilde-
vandet.
Nedsivning i Jorden.
Denne Methode (eller Mangel paa Methode) har
fra gammel Tid været anvendt i alle Byer. Dels har
man benyttet den ganske raat, saaledes at man lod
Spildevandet skjøtte sig selv og sive ned, hvor det
kunde bane sig Vej, dels har man indrettet særlige
Anlæg, der vare beregnede paa at overføre det til
Jorden paa et bestemt Sted, nemlig de saakaldte Svind-
gruber eller Svindbrønde.
Svindgruber har man bygget paa flere Maader.
Den simpleste er at anbringe en Trætønde eller Træ-
kasse uden Bund i Jorden; mere fuldkomment frem-
træede Svindgruberne som murede Brønde uden Bund
og undertiden gjennemhullede i den nederste Del af
Sidevæggene, altsaa konstruerede ganske som tarve-
lige Drikkevandsbrønde og funktionerende aldeles om-
vendt af dem. Drikkevandsbrønden tager Vandet fra
Jorden, og Svindgruben giver det tilbage til den. Stor
Omhu er der aldrig blevet anvendt paa Svindgrubernes
Konstruktion, og der er heller ingen Grund dertil; skal
Undergrunden forurenes, er det omtrent det Samme,
om det sker paa den ene eller anden Maade.
En teknisk Vanskelighed frembyde Svindgruberne
ved, at de ret hurtigt forstoppe; dels aflejre Spilde-
vandets opslemmede Stoffer sig paa Bunden af Gruben,
dels filtrere de nærmeste Jordlag Snavset fra Vandet.
Herved forstoppes Gruben, saaledes at den ikke længer
kan tage Vandet. Denne Ulempe har man kun med
delvis Held søgt at hæve ved at forsyne Gruben med
et Filter af grovt Sand eller Skjærver; naar dette
Filter er fyldt med Snavs, oprenses det, og et nyt
anbringes.
I Justm. F. ere Svindgruberne ikke omtalte, og
jeg tror heller ikke, at de findes berørte i nogen