Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

58 fra Drikkevandsbrønden (ca. 30 Fod), blev der anlagt en muret Svindbrønd; denne blev ført ned til samme Vandlag som Drikkevandsbrønden og forsynet med en Pumpe for det Tilfælde, at den skulde forstoppes. Pumpen har imidlertid ikke været benyttet, da Vand- laget godt kan tage Badevandet. Da der nu fra, S vind- brønden er en stærk Vandtilstrømning og ved Drikke- vandsbrønden et endnu stærkere Vandforbrug, er del a priori klart, at der maa opstaa en underjordisk Vandstrøm fra Svindbrønden til Drikkevandsbrønden, saaledes at en Del af det Vand, der har været be- nyttet som Badevand, igjen bliver benyttet som Drikkevand. jr Til Støtte for denne Foranstaltning er der tor det Første anført, at da Kj ælderen ikke kunde faa Afløb, bleve Skolebadene, der jo dog maatte betragtes som et stort sanitært Gode, kun mulige ved Indretning af Svindbrønden, og for det Andet, at Vandet fra Svindbrønden passerer et formentlig sterilt Sandlag, før det naar Drikkevandsbrønden, hvilket som bekjendt har Evne til at filtrere Vandet, ja maaske til at til- bageholde alle Bakterier. Det maa nu indrømmes, at et Sandlag paa ca. 30 Fods Mægti^hed utvivlsomt vil rense selv ret forurenet Vand saa meget, at det bliver drikkeligt. Men denne rensende Evne ophører efterhaanden; ved Piltration bliver Sandet nemlig blandet med urene Masser saa at det ikke renser, men tværtimod forurener Vand. Dette véd man fra de Sandfiltre, der benyttes ved de fleste Vandværker; ganske vist er Sandlegemet der kun af ringe Mægtighed, men det bliver ogsaa stadig fornyet, og dette er her umuligt. Jeg anser det dei for for utvivlsomt, at det efter en længere eller kortere Periode vil tabe sin Filtrationsevne og tillade, at sna^s^ Vand strømmer til Drikkevandsbrønden; 1 hvert bald synes det mig vanskeligt at benægte Muligheden deraf. I det Hele taget kan jeg ikke Andet end stemple Svindgruber som Indretninger, der 1 samtær Henseende ere absolut forkastelige. De tilføre Dag efter Dag, Aar efter Aar, Undergrunden større og større Mængdei