Sanitær-Tekniske Forhold og Anlæg i danske Provinsbyer

systemer. Jeg maa nemlig her noget mere end ieo- ønsker, støtte mig til Andres Meddelelser. En’ ejenne^ ført Inspektion af Kjøbstædernes Kloaker har C se v følgelig ikke kunnet foretage. J g For at Kloaker kunne være paalidelig- tætte maa i ældet og en Række Byer have benyttet Drainrør hedsvedtæPt der Å? ykjøbing- paa M.s Sund- neasvedtægt der er af 1892, giver udtrvkkelip- An a?DnrfinPrSetsetO Naar man ““ at Uramrørets Opgave netop er at tillade Vand nt §af D^^nrør/m^^e^er^overf bevst om at de findes i mange flerL Byer g 1 !°c ye,r (en sjællandsk op- en lille fvnsk'i er Fn StLæ^npng iaf Kloakerne fremstillet af Tønder - , H enke By har Valgt et Materiale, som Naturen byggede LT fitoede Tvirenit* TOligere^?^? de Vandn°frhM*ne i Neksø ere særli? Drlkke’ et Materiale, der benyttes mest til Kloakled nmger, er saltglasserede Lerrør, og de fleste Brers Kloaker ere udelukkende konstruerede heraf. Dette er altsaa en Vare, der saa vel herhjemme som i Ud- landet er en stor Handelsartikel; dette har naturligvis HeV1ki Pat der findeS flere Fabriker, der levere S Række Fabrike11 er °gSaa’ navnli& J England, en Kække bahr^er, der af tarveligt Ler fabrikere en ViSt er ret at se"«"men hurtig- raadnA J01"’ S^m’ ^Va<^ der er ^et værste, Tordhp-ene ?rrUncl ^virkninger fra Jordlagene (Se Side 96). Af disse Rør findes d?r flere