Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

110 De menneskelige Exkrementen En Del, men desværre ikke alle Marker, kunne vi give Erstatning ved Hjælp af Guanoen, Apatiten, Benmelet, Staß- furthersaltenes Rigdom paa Kali o. s. v. En Ejendom kan faa Erstatning for det Bort- forte ved Tilforsel af Gjodnings- eller Foder- stoffer, men samtlige Marker funne kun faa den ved Hjælp af Gødningsstoffer, der i Længden desværre ikke ville kunne erholdes fra de foran nævnte Kilder. Kan der derfor ikke tilvejebringes en anden Kilde af Plantenæringsstoffer, maa der efterhaanden indtræde en Udpining af Markerne i Almindelighed. Denne Kilde ligger imidlertid ikke s aa meget langt borte, den er til Stede i de menneskelige Ex krem enter. Mennesket bruger de paa Marken avlede Stoffer til sin Ernæring, til sin Beklædning og til Belysning. Det Sammenhæng, vi have lært at kjende imellem Dyre- nes Foder og deres Exkrementer, er ogsaa til Stede imellem Menneskenes Ernæring og deres Exkrementer. Bi have ogsaa i det voksne Menneskes samtlige Exkre- menter under normale Forhold de med visse Procent Kulstof, Ilt og Brint formindflede Bestanddele af Foden. Naar vi derfor omhyggelig samle, bevare og igjen tilføre Marken disse, ere vi i Stand til at give den fuldstændig Erstatning for hvad vi have berøvet den. Nten saa længe de menneskelige Exkrementer kun i ringe Grad gjengives Marken, medens de for største Delen forsætlig og ofte med stor Bekostning fores andet Steds hen, saa længe er Liebigs berømte Udtalelse: „Nutidens Jord- brugere anvende Rovdrift", fnldstcendig beret- tiget. § 103. 2. De menneskelige Exkrementers Momgde og Sammenfatning. De menneskelige Exkrementers store Betydning for Land- bruget, som vi nylig have sogt at godtgjore, maa ogsaa bevises