Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Affald fra Sukkerfabrikationen. 161 af disse og Udvaskning af den derved dannede Vælling, erholdes et Affald (Stivelseslam), som bestaar af Proteinstosfer, Stivelse, Celleslof og Afle, og som har baade god Foder- og Gjodnings- øærbi. Dette Affald kan imidlertid ikke opbevares længe uden at gaa i Gjcering, hvorved det bliver ubrugeligt som Foderstof. Derfor bliver det ofte nødvendigt at anvende det direkte som Gjodning. Affaldet fra Stivelsefabrikationen af Hvede eller Rug bestaar af Skaldele, Gluten og Kim, men anvendes i Reglen ikke som Gjodning. Bandet, som har været anvendt til Udvaflning as Kar- toffelgroden, indeholder sorfljellige Stoffer fra Kartoflerne (Wggehvide, opløselige Askebestanddele o. s. v.), men kan ikke godt benyttes som Foder. Det vil bedst egne sig til Gjodfl- ningen af Enge. Det Samme gjælder om det Vand, som har været benyttet til Udblødning af Hvede, Rug o. s. v. b. Affald fra Sukkersabrikationen. a. Pulpen. (Presmassen, Diffusionsrester o. s. v.) Affaldet ved Udvindingen as Saften fra Sukkerroerne (ved Presning, Diffusion o. s. v.) er et særdeles godt Foder- stof. Det udgjor omtrent 20 pCt. af Roerne og indeholder Celleslof, Wggehvidestoffer, Sukker og de uoploselige Aske- bestanddele af Roerne (Fosforsyre). Pulpen anvendes tun undtagelsesvis som Gjodning. ß. Lutringsslam — Slamvandet. Den udvundne Roesaft behandles med Kalk, for at klares yderligere og for at udstille forftjellige andre Stoffer, som den indeholder foruden Sukkeret. Den ved Behandlingen med Kalk udskilte Slam (Lutringsslam) bestaar as Wggehvide- stoffer, organiske Syrer, fosforsure Salte, Overfkudet af Kalk o. s. v., og har derfor en ikke ubetydelig Gjodningsværdi. S lam van det er heller ikke uden Værdi som Gjodning (for Enge). Lutringsflam anvendes fordelagtigst til Kompost. 11