Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

8 Kulstoffet. ere disse Humusstoffer enten tungtoploselige (Geinsyren) eller uoploselige i Vand. Den Blanding as Humusstoffer, som forekomme i Agerjorden, er i det Hele taget tungtopløselig i Vand. Humusstoffernes Farve veksler fra brungul indtil sortebrun. Dette gjælder ogsaa om de humussure Salte, d. e. Humussyrens Forbindelser med Baser, saasom Kali, Natron, Ammoniak, Kalk o. s. v. Agerjordens mørfe Farve hidrører fornemmelig fra Humusstofferne og deres Forbindelser. De Forsog, som hidtil ere gjorte med Hen- syn til Humusens Betydning som direkte Plante- næring, have godtgjort, at den hverken er i Stand til at levere Planterne deres hele Kulstofbehov eller at tilføre dem nogen som helst større Mængde Kulstos. Om Planterne direkte kunne optage en ringe Mængde Humus, er endnu ikke bevist, men er dog sandsynligt. Herved kan dog kun bækkes en ringe Brokdel af den Kulstofmængde, som Planterne nødvendigvis fordre. § 6. 2. Den almosfariffe Luft som Kulstofkilde for Planterne. Den atmosfæriske Luft. Da Humusen saaledes i det Hojeste kan dække en ringe Del af Planternes Kulftofbehov, saa maa den langt overvejende Del af Kulstoffet hidrore fra den atmosfcrrifle Luft. Den atmosfæriske Luft bestaar af bestandige og til- fældige Bestanddele. De bestandige ere folgende: Kvæl- stof, Ilt, Kulsyre, Band, Ammoniak og Salpetersyre. Bortses fra de 4 sidstnævnte Stoffer, indeholder Luften i 100 Vægt- dele: 23 Dele Ilt og 77 Dele Kvælstof. Luften, som inde- fluttes i Agerjorden, er derimod mere rig paa Ilt; den inde- holder nemlig 32 Dele heraf og kun 68 Dele Kvælstof. Luftens Indhold af Kulsyre veksler imellem 3,is og 5,75 i 10,000 Dele Luft og udgjor i Gjennemsnit 4,15