Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Den atmosfæriske Luft som Kulstofkilde for Planterne. 9 Dele. Denne Vekslen er betinget af stedegne Forhold, af Vejrliget, Dagstiden o. s. v. Luftens Fugtighedsmængde er underkastet meget betydelige Forandringer. Vandet forekommer baade som Vand- dampe og i fortættet Tilstand i Luften. Skyer og Taage be- staa af smaa Vandblærer, hvis Hinder ere dannede af fortættet Vand, medens deres Indre er fyldt med Luft. Vanddampenes Mængde i Luften afhænger af Tempera- turen, af Bestaffenheden af den ved Vinden tilforte Luft og af de tilstedeværende Fordampningsbetingelser. Luften bestaar af: 2,551,586 Billioner Pund Ilt, 8,544,932 — — Kvælstof og 8,440 — — Kulsyre. Luftens Indhold af Ammoniak og Salpetersyre vil nær- mere blive omtalt ved Kvælstoffet. Naar undtages de meget smaa Svingninger i Luftens Indhold af Ilt, maa dette anses for konstant, og det skjont uhyre store Mængder af Ilt hvert Djeblik forbruges ved Menneskers og Dyrs Aandedræt, ved Forbrændingsprocesserne samt ved Gjæringen og Forraadnelsen af organiske Stoffer. Ved Aandedrættet indaandes en iltrig Luft, medens der udaandes en langt mere iltfattig. Forbrændingsprocessen bestaar i, at det brændende Lege- mes Bestanddele indgaa en kemisk Forbindelse med Ilt. Ved Forraadnelsen indgaar ligeledes Ilt i Forbindelse med det forraadneude Legemes Bestanddele. Ved alle tre Processer dannes der Kulsyre, hvorved følgelig Luftens Kulsyremængde i en væsentlig Grad bliver forøget. Men trods denne Kjendsgjerning udvise Un- dersøgelserne, at Luftens Indhold af Ilt og Kul- syre ikkun er underkastet uvæsentlige Forandrin- ger. En Forklaring af denne mærkelige Kjendsgjerning finde vi i Planternes Livsproces.