Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

10 Kulstoffet. 4 7. Kulsyren og Planten. Den Kulsyre, som stedse udvikles i Luften ved de nys- nævnte Processer, tjener Planten som Næring, idet denne deraf danner sine organifle Bestanddele. Det er yderst interessant, at der uophørlig finder en Udjævning Sted imellem den Kul- syremængde, som hvert Djeblik dannes, og den, der idelig for- bruges af Planteverdenen. Uden Planter vilde den cttmos- færifke Luft snart være ubrugelig som Livsluft for Dyre- verdenen. Planterne hente deres Kulstof fra den atmosfærifle Lufts Kulsyre, men afgive til Gjengjæld en Del Ilt til Luften. De talrige Arbejder, som foreligge over denne Proces, have godt- gjort Folgende: 1. Planterne optage Kulsyren fra Luften og afgive igjen en Del Ilt samt en ringe Mængde Kulbrinter til denne. 2. Kulsyrens Sønderdeling i Planterne foregaar kun om Dagen ved Sollysets Indvirkning. Om Natten derimod afgive Planterne Kulsyre, hvilken dels frembringes ved eu Iltning af deres organifle Substans og dels hidrører fra den optagne Kulsyre. 3. Knlsyreudviklingen om Natten opvejer dog langtfra den Mængde, som optages om Dagen. Planterne optage og sønderdele langt mere Kulsyre om Dagen, end de Udstille om Natten. 4. Kulsyren optages af Rødderne og af Bladene, men den sønderdeles kun i Bladene og i de unge Dele af Planten, og tilmed kun i dens grønne Dele. Det er af yderste Vigtighed for Planternes Vækst, at Rødderne formaa at op- tage Kulsyre. 5. Luften i Jorden er meget rigere paa Kulsyre end den atmosfærifle Luft. Jordens Kulsyre stammer fra Humusen, fra den atmossæriste Luft og fra selve Planterne. (Fra Planterne nemlig derved, at de udstille Kulsyre igjennem Redderne.)