Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

240 Staldgjodnings-Beregningen. Kjodets Indhold as Aflebestanddele er imidlertid kun ringe, saa at man, naar Fedningen ikke drives i det Store, kan betragte de Aflebestanddele, der under Fedningen blive i Legemet, som uvæsentlige. Uden at begaa nogen ftørre Fejl kunne vi derfor regne, at Fedesoderets Aflebestanddele gjenfin- des i Gjodningen. Anderledes stiller Sagen sig dog ved et ungt Dyr, dette bruger nemlig en vis Mængde af Aflebestanddelene til Lege- mets Udvikling, og de maa derfor medtages i Beregningen. De hidtil foreliggende Arbejder vise vel ingen bestemte Tal herfor, uden for saa vidt de paavise, at unge Dyr ved Fodselen indeholde saa og saa mange Bestanddele, og at disse forøges saa og saa meget ved en Tilvækst af "25 eller 50 eller 100 Pd. af Legemsvægten. Desuagtet kunne vi beregne Til- væksten i Stalden, saaledes som det senere stal blive viist. § 234. 2. Beregning af Foderet og Stroelsen er den eneste rette Maalestok for Bestemmelsen af den ved et Kreatur producerede Gjodniugs- mængde. De smukke og talrige Arbejder over Hestens, Kvægets og Faarets Ernæring byde os visse Holdepunkter om Forholdet imellem Foderet og Exkrementerne, der maa benyttes som Grund- lag for Beregningen af Gødningsmængden. Om Svinet findes der desværre endnu ikke tilstrækkelig udforlige Arbejder, der kunne benyttes i dette Djemed. De foreliggende Arbejder vise, at en bestemt Mængde af Foderets Torsubstans udstilles i de faste Exkrementer og Urinen. For Hesten fremgaar det af de udforte Forsøg, at der af 1 Pd. Tørstof i Foderet faas 2,ion Pd. friske Exkrementer. Ved Beregningen af den samlede Mængde Exkrementer, der faas af et bestemt Foder, maa man derfor multiplicere det an- vendte Foders Torstof med 2,ion og hertil lægge Strøelsen.