Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

16 Kvælstoffet. 1 Hidrorer Planternes Kvalstof fra det fri Kvælstof i den atmosfariske Luft? Dette Sporgsmaal er af overordentlig stor Betydning; thi kunde Planterne optage det fri Kvælstof fra Luften, da be- høvede Landmanden ikke at tilføre Planterne Kvælstof ved Gjedningen, eftersom Luftens Indhold af Kvælstof frembyder en saa overordentlig rig Kilde til dette Stos. Paa Grund af dette Sporgsmaals store Betydning er der ogsaa foretaget talrige Forsog til dets Besvarelse. Men desværre have disse Forsog ført til det Resultat, at Planterne ikke kunne optage (assimilere) Luf- tens fri Kvælstof, det vil sige, de kunne ikke an- vende det til Dannelsen af deres Plantemasse. Rigtignok mener Ville at have godtgjort ved Forsog, at Planterne kunne optage frit Kvælstof. Men i Modstrid hermed staa alle de Forsog, som ere udforte af Boussin- gault, Mene, Harting og Gunning, Lawes og Gil- bert, Pugh, Roy, Petzholdt og Bretsch neid er, hvilke bestemt vise, at det fri Kvælstof i Luften ikke direkte kan tjene som Næring for Planterne. 4 14. 2. Hidrsrer Kvælstoffet i Planterne fra Salpetersyren? er. Salpetersyrens Dannelse. Salpetersyren dannes i Naturen: 1. Ved de kvælstofholdige organiske Legemers Sønder- deling, hvor stærke Baser ere tilstede. Salpeterplantager — Mursalpeterdannelsen i Stalde o. s. v. 2. Ved Ozonets Forbindelse med Luftens fri Kvælstof. Ozon, der ogsaa kaldes ozoneret eller aktiv Ilt, frem- bringes ved den elektriske Gnist. Da Lynet er en overordentlig stærk elektrisk Gnist, dannes der Ozon i Luften under Torden- vejr. En Del af den Ilt, som Planterne udaande, er lige- ledes ozoneret.