Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

20 Kvælstoffet. 4 18. o. Er Ammoniaken en direkte Kvoelstofnomng for Planterne? Indtil den nyeste Tid har man altid anset Ammoniaken for at være Hovedkilden til Planternes Kvælstof samt antaget, at den direkte blev optaget af Planterne. I den nyeste Tid er det imidlertid bleven paastaaet fra flere Sider, at Salpetersyren sandsy nligvis er den fornemste, ja endog den eneste Kilde til Planter- nes Kvælstof, og at saaled.es al den Ammoniak, som fores til Jorden, førft maa omdannes der til Salpetersyre, før den kan optages af Planterne. Denne Anskuelse kan jeg dog ikke billige og det af folgende Grunde: a. En Række Forsøg, ved hvilke Betingelserne manglede for Ammoniakens Omdannelse til Salpetersyre, have godtgjort, at Ammoniaken t væsentlig Grad fremskyndede Plantevæksten, og at de udviklede Planter vare langt rigere paa Kvælstof end andre Planter i samme Jord, der ikke havde faaet Ammoniak- gjodning. b. Ammoniak er endvidere bleven paavist i et stort Antal Planter. Hvis derfor Planterne alene optage Salpeter- syren, da maatte denne atter blive omdannet til Ammoniak i Planterne. At Naturen virkelig skulde arbejde saa indviklet, kan jeg aldeles ikke antage. 6. En yderligere Grund finde vi i Jordens Absorptions- evne*), hvilken vi senere flulle betragte noget nærmere. Jor- *) De to sidste Bevisgrunde faa dog ringe Betydning ved følgende Betragtning: Ammoniakens Forekomst i Planterne siger blot, at disse kunne optage dette Stof, fom de jo ikke behøve at omdanne til Plantemasse, eftersom de kunne udstille det igjen ved Rødderne. Salpetersyren kan altid forsyne Planterne med det nødvendige Kvælstof, Ammoniak alene derimod ikke. Jordens Absorptions- evne for Ammoniak staar endelig ikke i nogensomhelst Sammen- hæng med selve Plantenæringen. Det er en overordentlig vigtig Evne hos Agerjord, der faar stor skonomifi Betydning, men ingen fysiologifl, for saa vidt der alene tales om den rene Plantenæring. O. A.