Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Ammoniak og Salpetersyre. 21 den sormaar nemlig at absorbere en betydelig Mængde Am- moniak, medens den aldeles ikke kan absorbere Salpetersyre. Ammoniaken bliver optaget af Planternes Blade og Rodder som kulsur Ammoniak, af Rødderne dog frem for Alt som kulsur og salpetersur Ammoniak. § 19. 4. Er den Kvirlstofmlrngde, som forekommer t den atmosfomfle Luft i bunden Tilstand — altsaa som Ammoniak og Salpeter- syre — tilstrækkelig til at dockke Planternes Behov af Snælftof? Dette Sporgsmaal, som er af største Betydning for Gjodflningen, maa desværre besvares benægtende. Den atmosfæriske Lufts bundne Kv celstofmængde kan ikke dække Planternes Behov af dette Stof, hvorfor man maa tilvejebringe en anden Kilde til dette vigtige Næ- ringsstof i Jorden. Boussingalllt angiver, at der ved en Afgrøde gjen- nemsnitlig borttages o. 55 Pund Kvælstof pr. Td. Land (Kvæl- stoffet i den paa Marken efterladte Stub fraregnet). Den Kvælstosmængde, som aarlig bringes Jorden ved det atmosfæriske Nedslag, udgjor ifølge foreliggende Bestemmelser 10—21 Pund pr. Td. Land. Hertil kommer endnu den Mængde bundet Kvælstof, som Planterne muligvis optage som kulsur Ammoniak igjennem deres Blade. Paa Grund af LUftens ringe Indhold af kulsur Ammoniak kan denne Mængde imidlertid ikke være ret stor, saa at vore Kulturplanters Kvælstofbehov ikke kan bækkes herved. Talrige, direkte udførte Forsøg have givet det samme Re- sultat, som ovenfor er forsogt godtgjort ved Beregning. Plan- ternes Vækst bliver aldrig normal i en kvælstoffri Jord, der kUnstig er tilberedt uden kvælstofholdig Gjodning. Heraf folger aldeles bestemt, at det bundne Kvælstof i den atmosfæriske Lnft ikke paa nogen Maade er tilstrækkeligt til at levere Planterne deres nodvendige Kvælstof, hvorfor vi blive nodte