Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

80 Staldgjsdningen. B. 4 72. a. De faste Exkrementer. De faste Exkrementer repræsentere, som vi alt have set, den usordojelige eller ufordøjede Del af Foden samt en vis Mængde af det dyrifle Legemes Afsondringer: Galde, Epi- thelium, Slim. Af Fodens Bestanddele ere folgende uf or» bøjelige eller tungt fordøjelige: tildels Celle- vævene og de ovrige Kulhydrater, Plantesarve- f tof fer ne, Plantevokset, Overhudens Korkstof, sammes uoploselige Proteinstosfer samt tungt eller uoploselige Askebestanddele, som Kiselsyren og Fosforsyrens Forbindelser medJernilte, Kalk og Magnesia. Det maa heller ikke lades uomtalt, at Planternes Næ- ringsstoffer ere aflejrede i Celler, hvis Væge bestaa af Celle- stof, og at de deri værende Stoffer, for saa vidt Cellerne ikke sonderrives ved at gaa igjennem Legemet, unddrages Fordøjel- ses-Safternes Indvirkning og derfor udstilles med den ufor- døjede Del af Foden. Da det dyrifle Legemes Afsondringer og Proteinstofferne ere kvælstofholdige, findes der ogsaa Kvælstof i de faste Exkre- menter. 4 73. b. Urinen. I Urinen, der repræsenterer de af Legemet forbrugte Bestanddele samt Fodens fleste opløselige Mineralstoffer, træffe vi nydannede organiske Legemer, nemlig Urinstof, Hippursyre, Urinsarvestof og kulsur Ammoniak, endvidere Mælkesyre og undertiden ogsaa Benzoesyre, as hvilke de fire førstnævnte ere kvæl-